EU's miljøministre enige om pant på dåser ved grænsen

Snart kan det være slut med pantfrie dåser ved den tyske grænse, hvis det står til miljøminister, Magnus Heunicke. 
Det skal være slut med at kunne købe pantfrie dåser i Tyskland, hvis det står til EU-Ministerrådet. Arkivfoto. | Foto: Carsten Andreasen
Det skal være slut med at kunne købe pantfrie dåser i Tyskland, hvis det står til EU-Ministerrådet. Arkivfoto. | Foto: Carsten Andreasen
af ritzau og Linus Calov Jacobsen

Ministerrådet i EU vil have pant på dåser ved den tyske grænsehandel.

Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse, efter at EU-landenes miljøministre - heriblandt Magnus Heunicke (S) - har besluttet det som sin generelle indstilling mandag.

Pant ved den tyske grænsehandel er en del af det kommende emballagedirektiv, som blandt andre ting adressere emballage på takeawayprodukter.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler, at det er et stort problem med de tyske dåser, der blandt andet ender i naturen:

”Vi har haft et stærkt ønske om at få løst problemet med de pantfri dåser fra de tyske grænsehandelsbutikker, der ender i vores natur.”

”For vi bruger i forvejen for mange af klodens ressourcer, og vi skaber for meget affald. Det slider på vores jordklode, og det skader vores miljø. Derfor skal vi have de tyske dåser ind i et pantsystem, så de kan blive til nye dåser frem for at ende i vores natur,” lyder det fra Magnus Heunicke.

Pant i Tyskland

Ifølge Miljøministeriet vil de nye regler ikke komme til at ændre ved det danske pant- og retursystem.

I stedet vil der blive påført pant til alle solgte tyske dåser. I over 20 år har grænsehandelsbutikkerne ellers kunne sælge dåserne ved den dansk-tyske grænse uden pant. 

I Tyskland er der i forvejen et fungerende pantsystem ligesom i Danmark. På en almindelig 33 centiliter dåse er der pant på 0,25 cent. Det svarer til 1,9 kroner.

Vicedirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft er glad for, at der kan være fælles europæiske regler på vej.

”Jeg synes ikke, at ministeren skal hvile for længe på laurbærrene, for de her regler skal tidligst træde i kraft i 2029.”

”Derfor synes jeg, at man skal lægge sig i selen fra dansk side for at få det hurtigere gennemført,” siger han til Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter