Unibrew-direktør: Uro i Mellemøsten er med til at tage toppen af forventninger

Det dårlige vejr har påvirket mængderne af solgte drikkevarer, mens uroligheder rammer omkostningerne.
Foto: Royal Unibrew / Pr
Foto: Royal Unibrew / Pr
AF MARKETWIRE

Uro i Mellemøsten og et svagt kvartal med dårligt vejr betyder, at Royal Unibrew har taget toppen af forventningerne til året.

Det dårlige vejr har påvirket mængderne af solgte drikkevarer, mens uroligheder rammer omkostningerne, fordi usikkerhed er med til at sende priserne op.

”Det, vi ser, er, at markedet ikke er lige så stærkt, og vi følger markedet inden for en træskolængde,” fortæller Lars Jensen, der er topchef i Royal Unibrew.

Han hæfter sig, at man har set stigende priser på flere varegrupper siden krigen i Ukraine brød ud, herunder særligt reservedele til vedligehold. Og med de nye uroligheder mellem Israel og Hamas i Mellemøsten er det billede kun blevet forstærket.

”Der lå en mulighed i, at inputomkostningerne ville falde og blive ved med at falde hen over året - men efter at der også kommet usikkerhed i Mellemøsten, så har vi set, at der er nogle omkostningskategorier, som er gået op ad, så det potentiale er forsvundet,” siger Lars Jensen og lægger vægt på, at der dermed er tale om ydre omstændigheder.

Royal Unibrew forventer aktuelt et driftsresultat, EBIT, på 1600-1700 mio. kr. mod tidligere 1600-1750 mio. kr.

Omsætningen ventes uændret at lande på omkring 13.300 mio. kr.

Det skal ses i forhold til analytikernes forventning om et EBIT-resultat på 1691 mio. kr. for 2023, mens omsætningen ses ende på 13.173 mio. kr., viser medianestimater indsamlet af Bloomberg forud for regnskabet offentliggjort 8. november. 12 analytikere har givet deres bidrag til estimaterne.

Unibrew havde inden regnskabet senest justeret forventningerne 29. september, hvor de blev løftet efter gennemført overtagelse af den hollandske sodavandsproducent Vrumon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter