Carlsberg var ramt af dårligt vejr i Vesteuropa men højere priser trak omsætning op

Salget af øl i Vesteuropa blev på 7,8 mio. hektoliter mod 8,5 mio. hektoliter i samme kvartal i 2022. Det svarer til en tilbagegang på 6 pct.
”Omsætningen per hektoliter steg på alle markeder primært på grund af prisstigninger fra begyndelsen af året," skriver Carlsberg i en pressemeddelelse. | Foto: Jens Dresling
”Omsætningen per hektoliter steg på alle markeder primært på grund af prisstigninger fra begyndelsen af året," skriver Carlsberg i en pressemeddelelse. | Foto: Jens Dresling
marketwire

Carlsberg solgte i årets tredje kvartal øl på bryggeriets modne men indtjenings- og omsætningsmæssigt klart største region - Vesteuropa - for 10.113 mio. kr.

Det viser kvartalsopdateringen for månederne juli, august og september 2023, der er blottet for resultattal og kun indeholder tal for udviklingen i omsætning og mængder.

Analytikerne havde forudset et salg på 9826 mio. kr., viser medianestimater indsamlet af Carlsberg blandt op til 24 analytikere 16. oktober.

Omsætningen i kvartalet skal ses i forhold til et salg for 9593 mio. kr. i samme periode af 2022.

Omsætningen i Vesteuropa steg organisk 7,0 pct. fra året før og var påvirket positivt af medtagelse af britiske punktafgifter 170 mio. kr.

”Omsætningen per hektoliter steg på alle markeder primært på grund af prisstigninger fra begyndelsen af året. Stigningen i omsætning per hektoliter varierede fra marked til marked og afspejlede de nødvendige prisstigninger for at opveje de højere råvare-, emballage- og energiomkostninger,” skriver Carlsberg i regnskabet.

Salget af øl i Vesteuropa blev på 7,8 mio. hektoliter mod 8,5 mio. hektoliter i samme kvartal i 2022. Det svarer til en tilbagegang på 6 pct.

Det samlede salg af drikkevarer var på 11,5 mio. hektoliter, som var en tilbagegang fra 12,1 mio. hektoliter. Der var ventet et samlet salg på 11,6 mio. hektoliter, viser estimaterne.

Regionen omfatter Vesteuropa, Skandinavien og Portugal efter at have afgivet blandt andet Italien, Balkan-lande og Baltikum til regionen Central- og Østeuropa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter