Royal Unibrews salgsprognose stiger med 300 millioner kroner

Royal Unibrew opjusterer salgsprognosen efter gennemført opkøb af hollandsk sodavandsproducent.
Lars Jensen, adm. direktør i Royal Unibrew. | Foto: Royal Unibrew / Pr
Lars Jensen, adm. direktør i Royal Unibrew. | Foto: Royal Unibrew / Pr
marketwire

Royal Unibrew har gennemført opkøbet af den hollandske sodavandsproducent Vrumona og på den baggrund opjusteres forventningerne til omsætningen i 2023.

Det fremgår af en meddelelse fredag eftermiddag fra Royal Unibrew efter annonceringen af opkøbet af sodavandsproducenten den 3. juli fra hollandske Heineken.

Unibrew venter nu en omsætning i år på cirka 13,3 mia. kr. mod tidligere ventet cirka 13 mia. kr., mens forventningerne til driftsindtjeningen målt på EBIT bliver fastholdt i spændet 1600-1750 mio. kr. som følge af transaktions- og integrationsomkostninger ved opkøbet.

”Vrumona vil være udvandende til marginer på kort til mellemlang sigt,” skriver Unibrew, der vil gennemgå de langsigtede maginmål i forbindelse med årsrapporten for 2023.

Unibrew har betalt 300 mio. euro på gældsfri basis for Vrumona, der i 2022 hævede en nettoomsætning på 200 mio. euro og en EBITDA-indtjening på 25 mio. euro.

Opkøbet forventes at øge indtjeningen per aktie i 2024, og afkastet på investeret kapital på opkøbet forventes at overstige de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger inden for tre år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også