Heineken nedjusterer forventninger efter andet kvartal

Den organiske omsætning steg med 6,6 pct. i første halvår af 2023, men det når ikke de 9,43 pct., som analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
marketwire

Den hollandske bryggerigigant Heineken fik ikke solgt så mange øl, som forventet i andet kvartal. Selskabet nedjusterer i den forbindelse forventningen til driftsindtjeningen i 2023.

Det viser regnskabet for andet kvartal mandag.

”I Europa, som er den region, der har den største inflationspåvirkning, faldt volumen i overensstemmelse med vores forventninger, men efterspørgslen i Asien-Stillehavs-regionen var betydeligt svagere end forventet på grund af en økonomisk afmatning og vores egen underpræstation i Vietnam,” udtaler direktør Dolf van den Brink i regnskabet.

Heineken venter nu en stabil til midt-encifret organisk vækst i driftsresultatet for hele året mod tidligere ventet midt-encifret til høj-encifret vækst.

Den organiske omsætning steg med 6,6 pct. i første halvår af 2023, men det når ikke de 9,43 pct., som analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet.

I samme periode blev den ordinære indtjening per aktie 2,03 euro mod ventet 2,21 euro.

Set på kvartalsbasis endte ølvolumen på 65,2 mio. hektoliter, hvor markedet havde ventet 68,7 mio. hektoliter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter