Nordnet forudser pres på Carlsberg og Rockwool efter russisk dekret

Carlsberg er blevet ramt af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, søndag har underskrevet et dekret, som indebærer, at koncernens russiske bryggerier kommer under russisk kontrol.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det kan lægge pres på aktierne i både Carlsberg og Rockwool, at Rusland hen over weekenden har taget kontrol med Carlsbergs russiske bryggerier.

Det forudser Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

”Hvis Carlsberg Rusland, Baltika, bliver beslaglagt, vil det være naturligt, hvis investorerne spekulerer i, at Rockwools russiske aktiviteter og fabrikker også kunne komme i farezonen,” lyder det fra Per Hansen.

”Uanset om det sker eller ej, vil det kunne have en kurspåvirkende effekt, hvis investorerne mistænker, at det kan ske,” tilføjer han.

Begge selskaber er til stede i Rusland, men der er en væsentlig forskel, i og med at Carlsberg er i fuld gang med at sælge sin russiske forretning fra, mens Rockwool omvendt har meldt ud, at man bliver i Rusland for at drive forretning.

Ikke desto mindre kan weekendens meddelelse påvirke investorernes tankegang, lyder det fra Nordnet-økonomen.

Han vurderer samtidig, at Rockwool kan blive hårdere ramt end Carlsberg, hvis det skulle ske.

”Rockwool har mere på spil end Carlsberg relativt set,” påpeger han.

Under russisk kontrol

Carlsberg er blevet ramt af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, søndag har underskrevet et dekret, som indebærer, at koncernens russiske bryggerier kommer under russisk kontrol.

Det skaber usikkerhed om Carlsberg igangværende salgsproces. Det danske bryggeri meddelte i juni, at der var fundet en køber til de russiske bryggerier. Der blev dog hverken oplyst en køber eller salgspris, da den nødvendige godkendelse fra de russiske myndigheder fortsat udestår.

- På det tidspunkt sagde de samtidig, at det ikke ændrede ved deres forventninger for 2023. Det kunne enten betyde, at salget var sket til nær bogført værdi og/eller at salget forventeligt ikke ville blive afsluttet i 2023, skriver Per Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter