Heineken kan ende som ejer af Boston Beer vurderer finanshus

Den hollandske bryggerikoncern er oplagt match til amerikansk bryggeri, vurderer finanshuset Bernstein.
Foto: Staff/reuters/ritzau Scanpix
Foto: Staff/reuters/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det næste store opkøb inden for bryggerisektoren kan blive en overtagelse af amerikanske Boston Beer af Heineken, da det giver strategisk rationale for begge parter.

Det vurderer finanshuset Bernsteins analytiker Nadine Sarwat ifølge finansmediet The Fly.

Den hollandske bryggerigigant har ifølge Bernstein underpræsteret i USA i mere end fem år.

Bernstein ser en potentiel attraktiv logik i at købe Boston Beer, idet det vil være et mindre bolt-on-opkøb, men den vil være transformerende for det Amsterdam-baserede bryggeris amerikanske forretning.

Bernstein ser også betydelige fordele for Boston Beer, da Heineken vil kunne bringe tiltrængt bedste praksis i forsyningskæden, porteføljediversitet og løse problemerne til at finde en afløser for topchefen. 

Boston Beer, der blandt andet producerer Samuel Adams-øl, har en markedsværdi på 4 mia. dollar, svarende til 28 mia. kr., mens Heinekens markedsværdi er på 56,4 mia. euro svarende til 420 mia. kr.

Boston Beer Company ligger med en stigning på 1,5 pct. på børsen i New York, mens Heineken løftes 1,4 pct. på børsen i Amsterdam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter