Trods omkostningspres investerer Herslev Bryghus

Mikrobryggeriet uden for Roskilde holder niveau trods høje omkostninger og forsinkede prissætninger. Flere større investeringer venter forude. 
Adm. direktør Jacob Hermansen (tv.) og ejer Tore Jørgensen (th.,) gør klar til at investere i en større produktion i 2023. | Foto: Herslev Bryghus / Pr
Adm. direktør Jacob Hermansen (tv.) og ejer Tore Jørgensen (th.,) gør klar til at investere i en større produktion i 2023. | Foto: Herslev Bryghus / Pr

Selvom overskuddet svandt en smule ind i 2022, så voksede både omsætning og bruttofortjeneste. Men høje råvareomkostninger og forsinkede prissætninger bremser den helt store vækst for Herslev Bryghus. 

Det fremgår af seneste regnskab, som bryggeriet har fremlagt, hvor bundlinjen er gået en smule tilbage til 1,4 mio. kr. og bruttofortjenesten er vokset med omtrent 200.000 til 10,7 mio. kr. 

På trods af den mindre stagnering, skriver Jacob Hermansen, der er adm. direktør og partner i Herslev Bryghus, at omsætningen voksede ”med en markant fremgang,” til FødevareWatch. 

Den helt store akilleshæl for mikrobryggeriet har dog været de stigende omkostninger.

”Vi har været meget konservative i vores prissætninger, og ligger under, hvad vores omkostningsstigning har været,” skriver Jacob Hermansen. 

Større produktion på vej

Tilbage til den førnævnte hævede omsætning, så fortæller Jacob Hermansen, at på trods af de tunge omkostninger, så er flere ting gået den rette vej for Herslev Bryghus i 2023. 

Især on-trade-forretningen har været lukrativ for bryggeriet, der har hentet flere nye kunder i 2022. Derudover har bryggeriets taproom været et populært besøgsted: 

”Det har også bidraget positivt - ikke bare til omsætningen – men også til kendskabet af vores øl og historie.”

Det har b.la. været medvirkende til, at bryggeriets ledelse nu iværksætter flere store investeringer. I 2023 vil Herslev Bryghus nemlig investere i et nyt taproom, fire nye 10.000 liters tankes, som ører produktionen og egne solceller. 

Foto: Pr / Herslev Bryghus
Foto: Pr / Herslev Bryghus

”Denne udvikling gør, at vores brand står endnu stærkere end tidligere. Samfundstendenser og forbrugernes adfærd, der opsøger økologi, troværdige produkter og lokal produktion, er ligeledes med til at vinden blæser i vores retning,” skriver Jacob Hermansen.

Herslev Bryghus har en egenkapital på 3,4 mio. kr., og er ejet af majoritetsejer Tore Jørgensen og Mads, Bjarke og- Lasse Kinnerup Jørgensen og Jacob Hermansen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også