Nordsjællandsk whiskydestilleri rejser mere end 4 millioner kroner

Thornæs Destilleri har i årets første uger solgt aktier gennem fundingmodellen Equity Crowdfunding, og har dermed fået nye kræfter til sine vækstplaner.
Foto: Pr
Foto: Pr

I tider præget af forsigtighed i investormiljøet, er det lykkedes det lille, nordsjællandske whiskydestilleri Thornæs Destilleri at rejse penge.

Allerede inden destilleriet åbnede for crowdfunding-runden, havde selskabet sikret opbakning fra en række tunge investorer, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

”Vi har rejst over 4 mio. kr. i en tid, hvor man vist godt kan tillade sig at sige, at investorklimaet er til den kolde side. Det er vi naturligvis meget tilfredse med – også selvom vi faktisk bad om lidt mere. Jeg tror, en af grundene til, at vi er lykkedes, er, at vi er en virksomhed, der falder lidt uden for de traditionelle kriterier. Der er ikke rigtig noget at sammenligne med”, siger stifter og direktør, Torben Thornæs Andersen.

Tidligere på året meldte selskabet ud, at de var på udkig efter investorer, som kunne bidrage til internationale vækstplaner, og det er altså lykkedes nu. Pengene skal bruges på både at skalere produktionen og investere i salgsressourcer.

Nordsjællands første whiskydestilleri på kapitaljagt

Thornæs Destilleri er stiftet i 2018 af Torben Thornæs Andersen som eneejer. To år senere introducerede destilleriet både eget gin- og snapsebrand. Siden begyndelsen har kræfterne dog især været brugt på at producere økologisk råsprit til whiskylagring.

I 2019 udvidedes ejerkredsen med tre private investorer, og i de følgende år er tre yderligere investorer kommet til, således at ejerkredsen ved udgangen af 2022 bestod af syv personer. 

I seneste årsrapport havde virksomheden en bruttofortjeneste på 957.000 kr., og på bundlinjen stod 50.000 kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter