Royal Unibrew sænker forventningerne til driftsindtjeningen

Royal Unibrew sænker sine forventninger til overskuddet på driften, efter selskabet tirsdag har fremlagt foreløbige regnskabstal for tredje kvartal.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH
af marketwire

Royal Unibrew har tirsdag i forbindelse med offentliggørelsen af foreløbige regnskabstal for tredje kvartal sænket sin prognose for driftsoverskuddet.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Royal Unibrew regner nu med, at driftsoverskuddet, målt på EBIT, ender regnskabsåret 2022 i 1600 mio. kr. mod førhen 1700-1850 mio. kr.

Buddet på salget præciseres sideløbende med, at det nu ses lande i den øvre ende af det udmeldte interval mellem 10.700 og 11.700 mio. kr.

Årsagen til de lavere indtjeningsforventninger forklares med lagernedbringelse hos kunderne i Italien, et hårdere prismiljø på tværs af alle forretninger og ændret forbrugeradfærd, som driver et negativ indtjeningsmiks. De tre forholder har ”i det store hele” den samme effekt på forventningerne, oplyser Unibrew, som dog også kan fortælle, at der er sket en stabilisering i væksten i inputomkostningerne efter første halvår.

”Vi har set en forværring af forretningsklimaet i de seneste uger, da især høje elregninger påvirker både kunder og forbrugere,” hedder det i meddelelsen.

”Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at vi kan støtte dem med attraktive tilbud i et miljø, hvor forbrugerne har mindre disponibel indkomst, og hvor detailhandlere, barer og restauranter skal implementere højere priser for at dække over inflationen.”

Fremgang fra sidste år

Set i forhold til sidste år er der dog en klar positiv udvikling med en organisk vækst på 12 pct. og en omsætning på 3296 mio. kr. i tredje kvartal mod 2434 mio. kr. i samme periode af 2021.

”Royal Unibrew fortsætter med at levere solid organisk vækst i nettoomsætningen på trods af betydelig usikkerhed i vores forretningsmiljø. Generelt udvikler vores markedsandele sig positivt på vores nøglemærker. Vores vækstformel virker, og vi vil fortsætte med at følge den strategi, der har givet stærke resultater de seneste mange år,” skriver bryggerikoncernen.

”Vi oplever en hidtil uset inflation, der både påvirker vores omkostningsniveauer, men også har en indflydelse på forbrugere og kunder. Vores toplinje udvikler sig tilfredsstillende, hvorimod vi på kort sigt oplever et pres på marginerne på grund af den hidtil usete inflation, der har ramt os det seneste år.”

Bruttofortjenesten er på den baggrund på årsbasis vokset fra 1263 til 1388 mio. kr., men stigende driftsomkostninger, især inden for salg og distribution fra 550 til 758 mio. kr., tager imidlertid en stor bid af overskuddet, hvorfor driftsplusset er skrumpet til 490 mio. kr. fra 596 mio. kr. året før.

Før skat lyder bundlinjen derfor på 474 mio. kr. mod 600 mio. kr. i tredje kvartal af 2021, og målt på nettoresultatet blev det til en tilbagegang til 381 fra 474 mio. kr.

Tabel for Royal Unibrews foreløbige regnskab for tredje kvartal 2022 - alle tal er i ”mio. kr”:

Olvi nedjusterer som følge af stigende omkostninger

Royal Unibrew indgår i samarbejde med Too Good To Go og Q8

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter