Egenkapitalen udhulet i jysk juiceselskab

Juicefirma, der før havde Mascha Vang i ejerkredsen, lander endnu et underskud.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.

Kassen af efterhånden tom i det Kolding-baserede juiceselskab Restart Juice, der gik ud af 2021 med et underskud på 662.000 kr. og en negativ egenkapital på minus 795.000 kr.

Til sammenligning lød resultat og egenkapital på henholdsvis minus 172.500 kr. og minus 132.500 kr. i det skæve regnskabsår 2019/2020, viser regnskabet.

Alligevel er der optimisme at spore i juiceselskabets direktør, Pia Thau, der tidligere har haft Mascha Vang som medejer, men nu står alene og har skruet, hvor der skrues kan. Til Fyens Stiftstidende siger hun:

”Det kommer allerede til at kunne ses i regnskabet for 2022, hvor der vil være et lille plus på bundlinjen.”

Hun medgiver over for avisen, at bundlinjen i 2021 har været svær, selv om juiceselskabet ”har haft den måske bedste omsætning nogensinde” - noget, hun begrunder med outsourcing af produktionen, mere omkostningstung behandling af juicen og ikke mindst corona.

Mascha Vang trækker sig fra juicefirma

Mascha Vang køber halvdelen af juicefirma

Ny finansiel direktør er fundet i Rynkeby Foods

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter