Nestlé investerer 340 millioner dollar i kaffeproduktion

Fabrikken vil åbne for 1.200 arbejdspladser og gøre Mexico til Nestlés primære producent af kaffe i verden.
Foto: Nestlé/PR
Foto: Nestlé/PR
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Fødevarekoncernen Nestlé åbner en ny fabrik i Veracruz, Mexico, der skal producere Nescafé-kaffe.

I en pressemeddelelse oplyser koncernen, at fabrikken vil koste 340 mio. dollar (svarende til 2,4 mia. kr.), åbne for 1200 arbejdspladser i regionen og gøre Mexico til det land i verden, Nestlé producerer mest kaffe.

Gennem den nyeste teknologi inden for kaffedyrkning og energibesparelse - herunder systemer til genanvendelse af spildevand og en biomassekedel, der skal bruge biologisk affald fra kaffeproduktion til at genere energi - vil fabrikken gøre kaffeproduktionen så bæredygtig som muligt.

”Kaffefabrikken er en af de mest teknologisk avancerede i verden og er vores virksomheds mest moderne og bæredygtige kaffefabrik,” siger den adm. direktør for Nestlé Mexico, Fausto Costa, ifølge meddelelsen og tilføjer:

”I Nestlé er bæredygtighed en fundamental søjle i vores formål, og vi er forpligtet til at foretage handlinger, der har en positiv indvirkning på vores planet.”

Nestlés kaffeforsyningskæde omfatter 80.000 mexicanske kaffeavlere, og koncernen har sat som mål, at 100 pct. af den kaffe, der købes, i 2025 skal være bæredygtigt og ansvarligt produceret, skriver koncernen i pressemeddelelsen.

Pres på forsyningskæder kræver samarbejde: ”Vi skal se en fælles vej gennem stormen”

Salg i kaffekapsler sikrer fremgang for Nestlé Danmark

Dokumentar retter kritik af kakaoproduktion i Afrika - Nestlé afviser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter