Pepsico gør klar til at bygge største fabrik nogensinde

Læskedrikkæmpen vil bygge den største fabrik nogensinde i USA efter at virksomheden kom ud af seneste kvartal bedre end ventet.
Foto: Mario Anzuoni/REUTERS / X90045
Foto: Mario Anzuoni/REUTERS / X90045
AF MARKETWIRE

Amerikanske Pepsico har luft under vingerne og gør klar til endnu større satsninger i USA.

Nærmere bestemt omkring Denver i Colorado, hvor der brygges på planer om at opføre den største Pepsi-fabrik nogensinde i USA. Ifølge fagmediet Foodbev vil Pepsico tredoble den nuværende facilitet og har allerede erhvervet sig 152 hektar jord til udvidelsen.

Planen er, at fabrikken skal producere Pepsi, Pepsi Zero Sugar, Gatorade, Bubly, Rockstar, Propel og Muscle Milk - og skal arbejdspladser til yderligere 250 og dermed fordoble antallet i Denver.

”Vi er begejstrede for at kalde Denver, en by der deler så mange af vores værdier, hjemsted for PepsiCos mest bæredygtige fabrik i USA. Med High Point-faciliteten, der tjener en model for fremtiden for PBNAs forsyningskæde, er vi ivrige efter at fortsætte med at uddybe vores dedikation til Colorado gennem positive virkninger såsom nye jobmuligheder og mere bæredygtige forretningsløsninger,” lyder det fra Johannes Evenblij, direktør for den vestlige division af Pepsico Beverages North America.

Fabrikken ventes at åbne næste sommer.

Forleden landede Pepsico sit regnskab for andet kvartal, hvor selskabet kom bedre ud end ventet. Regnskab viste en vækst i omsætningen på 5,2 pct. til 20,23 mia. dollar og en stigning i indtjeninen per aktie til 1,86 dollar fra 1,72 dollar. Det var ifølge Bloomberg News bedre end forventet blandt analytikerne, der havde sigtet efter en omsætning på 19,55 mia. dollar og et indtjening per aktie på 1,74 dollar.

For hele året ser Pepsico en organisk vækst på 10 pct., mens konsensus hos analytikerne her var 8 pct., skriver Marketwire.

Coca-Cola indfører skruelåg, der bliver siddende på flasken

Pepsicos vækst trækkes i vejret af genåbninger

Coca-Cola leverer bedre end ventet salg og indtjening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter