Mange benspænd for Carlsberg når den russiske forretning skal sælges fra

Sanktioner, få købere og tilladelse fra russiske myndigheder. Der ligger en stor opgave forude for selskaber som Carlsberg, der har valgt at forlade det russiske marked. Advokat kalder processen ”vanskelig.”
Foto: Alexander Demianchuk/Ritzau Scanpix.
Foto: Alexander Demianchuk/Ritzau Scanpix.

Selskaber som Carlsberg, der har valgt at forlade Rusland og dermed frasælge sig sine russiske aktiviteter, står over for en stor og ikke mindst udfordrende opgave.

Det konkluderer Jacob Ørskov Rasmussen, partner og leder af afdelingen for international handel i advokathuset Plesner, over for Børsen.

Han lister en stribe benspænd, der ligger i at skulle sælge forretningen fra netop nu, op: Køberne er færre, end de ville være, hvis ikke der var krig. Betalingen er besværliggjort af sanktioner. Og for at sælge kræver det en tilladelse fra russiske myndigheder.

“En beslutning om at frasælge sine aktiviteter i Rusland kan generelt være en yderst kompliceret og vanskelig proces at få effektueret i praksis, dels på grund af de mange EU-sanktioner i forhold til Rusland, dels på grund af de mange russiske modtræk,” siger Jacob Ørskov Rasmussen, der ifølge Børsen ikke vil forholde sig til specifikke selskaber og deres salgsproces og derfor udtaler sig generelt.

Carlsberg meddelte mandag - kort tid efter Heineken - at bryggeriet forlader Rusland. Bryggeriet har ikke overfor avisen ønsket at gå i detaljer med salget af de russiske aktiviteter, men skriver i en skriftlig kommentar, at processen med at frasælge forretningen er påbegyndt.

Ølpriserne stiger, men det skyldes ikke krigen

Carlsbergs russiske exit efterlader tvivl om regningen

Analytiker: Svært for Carlsberg at finde køber til russisk forretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter