Sydbank: Hårde sanktioner kan give Carlsberg-udfordringer

Den sanktion, der umiddelbart vil give Carlsberg mest bøvl, er en russisk udelukkelse fra det internationale betalingssystem Swift, mener Sydbank-analytiker Per Fogh.
Foto: ALEXANDER DEMIANCHUK/Ritzau Scanpix.
Foto: ALEXANDER DEMIANCHUK/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Ender Ukraine-konflikten med hårde sanktioner mod Rusland, vil Carlsberg kunne se frem til ekstra udfordringer for sin store russiske ølforretning. Nogen decideret katastrofe venter dog ikke, som tingene ser ud her og nu, vurderer analytiker i Sydbank Per Fogh.

Den sanktion, der umiddelbart vil give Carlsberg mest bøvl, er en russisk udelukkelse fra det internationale betalingssystem Swift, mener Sydbank-analytikeren.

”Det vil give problemer i forhold til at få penge ind og ud af landet, ligesom Carlsberg ikke kan bruge koncernens pengepung til at finansiere nogle af de kampagner, der er i Rusland. Derfor vil man hele tiden skulle sørge for at have penge nok i de russiske aktiviteter til at kunne betale kreditorer og afdrage gæld. Det vil med andre ord blive mere omstændeligt at styre likviditeten,” siger Per Fogh.

Han peger samtidig på, at det kan blive vanskeligere for Carlsberg at hente penge ud af Rusland.

”Men spørgsmålet er, hvor meget mere besværligt, det bliver. Der er ingen tvivl om, at det vil være irriterende for dem, men spørgsmålet er, hvor stor den reelle effekt er. Men det vil nok øge deres omkostninger lidt,” vurderer Per Fogh.

En anden mulig konsekvens er, at de russiske forbruger kan blive ramt på pengepungen, hvis den russiske økonomi bliver væltet omkuld. Dermed risikerer også forbruget af øl, og især salget af de dyreste øl at blive ramt.

Og så er det heller ikke til Carlsbergs fordel, når den russiske rubel svækkes, som det har været tilfældet i den seneste tid, hvor Ukraine-krisen har skabt uro.

En svækkelse af rublen på 10 pct. vil i runde tal reducere Carlsbergs indtjening med omkring 130 mio. kr., oplyser Per Fogh.

En krone koster tirsdag eftermiddag 12,08 rubler mod 11,79 rubler i starten af ugen og 11,50 rubler ved årsskiftet.

Ophedet Ukraine-konflikt skaber stort pres på Carlsberg

Briter frygter for fødevareforsyninger hvis Rusland indvaderer Ukraine

Carlsberg har historisk fået store russiske lussinger: Nu giver kæmpen mod øst igen dybe panderynker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter