Irsk øl- og ciderkoncern stiger efter opløftende opdatering

Den irske drikkevarekoncern C&C har kurs tilbage mod tiden før corona, men mens toplinjen nærmer sig, er der stadig et stykke arbejde at gøre med driftsindtjeningen, viser frisk handelsopdatering.
Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Irske C&C, der producerer, markedsfører og distribuerer øl, cider, vin, spiritus og sodavand i Storbritannien og Irland, har leveret en opløftende handelsopdatering drevet af den gradvise lempelse af restriktionerne for restauranter og barer.

Det vurderer finanshuset Goodbody ifølge Bloomberg News.

C&C har aflagt handelsopdatering for det forskudte første kvartal, der løber frem til 31. august, og her ventes det samlede salg at være landet på 657 mio. euro mod 398 mio. euro i det hårdt coronaramte første halvår sidste år og 896 mio. euro i samme periode i 2019.

Driftsindtjeningen ventes i første halvår at lande på 16 mio. euro sammenlignet med et tab i samme periode sidste år på 12 mio. euro og et overskud på 66 mio. euro i perioden i 2019.

"På trods af sektorudfordringer har vores forretning vist sin iboende styrke og mulighed for kontantgenerering i første halvår af regnskabsåret 2022," siger koncernchef David Forde, der fortsætter:

"Idet handlen med barer og restauranter er gradvist genåbnet, er vi vendt tilbage til overskud, og vi har arbejdet tæt sammen med vores kunder for at imødekomme den genopblussede efterspørgsel."

C&C fortæller, at der er mangel på lastbilchauffører i England, men det har selskabet delvist været isoleret fra, da det har sit eget distributionsnetværk. Derfor har C&C også været i stand til at møde efterspørgslen under den travle sommerperiode.

Goodbody fremhæver, at C&C har været god til at tackle forsyningskæde- og inflationsudfordringerne.

For helåret hæver Goodbody sit estimat for EBIT-indtjeningen til cirka 50 mio. euro fra 36 mio. euro efter den bedre end ventede udvikling i første halvår.

C&C ligger torsdag med en stigning på 5,3 pct. i 238 pence på børsen i London.

Viniværksættere går fra 0 til 100: Vil ramme 15.000 flasker på få år

Svensk ciderkending forventer optur i de kommende måneder

Ciderselsskab fra Svinninge polstrer kassen efter positivt 2020

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter