Carlsberg napper festival fra Royal Unibrew

Fremover er det Tuborg-brandet, der skal slukke tørsten hos de mere end 35.000 gæster på rock- og metalfestivalen Copenhell.
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Efter et par festivalsløje somre er der udsigt til et stort 2022, når det kommer til musikfestivaler, og vanen tro er der kamp om opmærksomhed og mulige kunder.

Af en meddelelse fra Carlsberg fremgår det, at Valby-bryggeriet har sikret sig en aftale med arrangørerne af rock- og metalfestivalen Copenhell, der afholdes på Refshaleøen i København til juni.

Hidtil har det været Royal Unibrew, der har stået på som leverandør af øl til festivalen, og der har i en årrække været produceret særlige Copenhell-dåser i forbindelse med Copenhell.

Aftalen med Carlsberg betyder, at det næste er Tuborg-glas, der skal serveres øl i til de omkring 35.000 gæster, der hvert år er med på den 11 år gamle festival. Carlsberg ønsker ikke at oplyse, om aftalen rækker længere ud i fremtiden end 2022.

"Partnerskabet matcher Tuborgs ambition om at være øllen, der favner danskerne, når musikken opleves live. På Copenhell er der et helt unikt fællesskab og en stemning, der passer super godt til Tuborg – og så glæder det os selvfølgelig, at Copenhells publikum i høj grad foretrækker øl til deres musik," siger Christopher Bak Billing, sponsordirektør for Tuborg.

Til de musikinteresserede kan det oplyses, at der på 2022-plakaten hos Copenhell findes navne som Metallica, Iron Maiden, Judas Priest og Korn, ligesom danske Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D er med.

Fredagsrock i Tivoli starter igen efter et års pause

Store festivaler fejrer fuld genåbning med koncertdag i september

Unibrew-aftale giver travlhed hos Nohrlund

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter