Allerførst satte Starbucks et mål om at oprette mindst 20.000 nye cafeer verden over frem til 2030, så koncernen når op på 55.000 fra i dag omkring 33.000.
Starbucks regner også med en vækst i indtjeningen per aktie i finansårene 2023 og 2024 på 10 til 12 pct. mod tidligere mindst 10 pct., mens det globale sammenlignelige salg fra 2023 ses vokse med 4 til 5 pct. mod tidligere 3 til 4 pct. Underliggende løftede Starbucks ligeledes prognosen på samme mål for både USA og Kina.
Fra 2023 ses omsætningen også vokse årligt med 8 til 10 pct. mod førhen 7 til 9 pct., mens driftsmarginen fra samme tidspunkt vil blive løftet til niveauet mellem 18 og 19 pct. mod tidligere ventet 17 til 18 pct.
De positive meldinger betyder løftede kursmål fra flere analytikere, og Brian Bittner fra finanshuset Oppenheimer regner da også med, at onsdagens meldinger fra Starbucks vil betyde løftede konsensusestimater på Wall Street, skriver Bloomberg News.
"Meget interessant gav Starbucks investorerne stor gennemsigtighed ind i en vedvarende vækst ved at udstikke et modigt mål for enheder på 55.000 globalt i 2030 mod 33.000 i 2020," hedder det i en kommentar fra Oppenheimer.