Johnnie Walker-producent i hopla

Diageo-aktien oplever fremgang efter positive meldinger for første halvår. Særligt en god start på året i den amerikanske forretning giver grund til optimisme.
Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Diageo stiger 5,4 pct. til 2657 pence, efter at den britiske spiritusproducent har meddelt, at udsigterne for første halvår af regnskabsåret 2020/21 er forbedret siden udgangen af sidste regnskabsår, hvilket afspejler en god start på året især for den amerikanske forretning.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en kommentar i forbindelse med selskabets generalforsamling.

Diageo, der blandt andet producerer skotsk whisky såsom Johnnie Walker, Talisker og Lagavulin, venter fortsat en sekventiel forbedring i det organiske salg og driftsindtjeningen sammenlignet med andet halvår sidste år og regnskabsåret 2019/20.

Finanshuset Jefferies vurderer, at tonen er mere opløftet end den ved årsregnskabet i august, og den viser også, at udsigterne er forbedret, hvilket kan pege mod positiv indtjeningsmomentum.

Meldingerne hjælper også franske konkurrenter såsom Pernod Richard, der stiger 1,9 pct., og Remy Cointreau, som løftes med 2,3 pct.

Diageo lægger endnu en kendis til porteføljen med milliardopkøb 

Rapikon hopper tilbage på ginbølge 

Overskuddet halveres hos Johnnie Walker-ejer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter