Bryggerikoncernen Carlsberg rammer bunden i ny opgørelse over, hvor bæredygtige de danske C25-selskaber er.
Det skriver Børsen.
Det sker på baggrund af en rangering fra den schweiziske kapitalforvalter LGT Capital Partners, hvor de danske selskaber bl.a. bliver bedømt ud fra, hvor bæredygtige de er, og hvor godt de lever op til FN's 17 verdensmål.
"Vi skal have orden i penalhuset. Vi skal kunne svare på, hvordan vi i 2030 bliver CO2-neutrale på vores bryggerier, hvordan vi investerer i at halvere vores vandforbrug, og om vi tilbyder nok alkoholfri alternativer til at sikre en ansvarlig drikkekultur," siger Simon Boas Hoffmeyer, der er direktør for bæredygtighed i Carlsberg.