Jefferies: Derfor handles Unibrew-aktien med en præmie

Ifølge finanshuset handles aktien i Royal Unibrew til 26 gange indtjeningen.

Tirsdag efter børsmarkedets lukketid opjusterede Royal Unibrew, og netop den positive melding forklarer, hvorfor aktien skal handles til et højere niveau end sine peers.

Det vurderer analysehuset Jefferies i en kommentar til regnskabet.

"Opjusteringen af 2020-prognosen er en påmindelse om, hvorfor selskabet handles med en præmie til dagligvarer, med robust præstation fra modellen med flere drikkevarer og god omkostningskontrol under et stærkt ledelseshold," hedder det.

Ifølge finanshuset handles aktien i Royal Unibrew til 26 gange indtjeningen mod 23 gange indtjeningen for sektoren.

Analytiker Elsa Hannar peger samtidig på, at den nye prognose ligger 12 pct. over konsensus i markedet.

Royal Unibrew forventer nu, at driftsindtjeningen (EBIT) vil lande på 1425-1525 mio. kr., mens gennemsnittet af estimater er på 1316 mio. kr., ifølge Jefferies.

Oprindeligt spillede Royal Unibrew ud med en 2020-forventning om et resultat på niveau med 2019, hvor bryggeriet tjente 1469 mio. kr. på driften. Forventningerne blev dog suspenderet den 19. marts på grund af udbruddet af coronavirus, inden at bryggeriet i juni igen var parat til melde forventninger ud om en driftsindtjening på 1250-1375 mio. kr.

Jefferies har en løbsanbefaling af aktien i Unibrew.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter