Danones salg af vand led under coronanedlukninger

Der har ikke været ret meget gang i salget af flaskevand i andet kvartal. Det påvirker regnskabet fra den franske vand- og mejerikæmpe.
AF RITZAU FINANS

Den franske fødevarekoncern Danone, der blandt andet producerer mejerivarer såsom yoghurt, har torsdag morgen præsenteret "tilfredsstillende" tal for andet kvartal, hvor selskabets salg af vand dog faldt drastisk i det coronaramte kvartal, men Danone siger selv, at det værste nu er overstået.

Danones omsætning faldt i kvartalet 8,3 pct. til 5,95 mia. euro, og RBC-analytiker James Edwardes Jones hæfter sig ifølge Bloomberg News ved, at tallene umiddelbart er "okay".

Dog bemærker han, at salget af vand faldt med 28 pct. i kvartalet, og at det virker "drastisk" sammenlignet med, at Nestlé for selskabets salg af vand fremviste et fald på 18 pct. i andet kvartal 2020.

Nestlé-omsætningen er faldet 25 milliarder

I forbindelse med dagens regnskab siger Danone-topchef Emmanuel Faber, at andet kvartal har været det mest udfordrende kvartal nogensinde, og at faldet i forretningsbenet for vand kan forklares med nedlukninger verden over.

"Efter et stærkt momentum i første kvartal, hvor salget steg 3,7 pct., faldt salget 5,7 pct. i andet kvartal på en like-for-like basis og var særligt ramt af udbredelsen af covid-19-pandemien til nye regioner - mest mærkbart i Latinamerika," skriver Danone i sit regnskab.

Danone er på nuværende tidspunkt endnu ikke i en position, hvor selskabet kan komme med en finansiel prognose for regnskabsåret 2020.

På børsen i Paris falder aktien torsdag formiddag med 3,3 pct. til 58,30 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter