April ser tør ud for Coca-Cola

Coca-Cola havde et fornuftigt første kvartal, men coronapandemien præger salget negativt i april.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Aflysningen af flere store arrangementer samt lukningen af restauranter, caféer og andre store forsamlinger på grund af coronapandemien har ramt salget for læskedrikkoncernen Coca-Cola i april.

Det skriver selskabet i sit regnskab for første kvartal.

Selv om regnskabet løber for de første tre måneder af året, så skriver Coca-Cola, at salgsvolumen siden begyndelsen af april er faldet med 25 pct.

Coca-Cola præsterede bedre end ventet i første kvartal

Det skyldes at coronapandemien for alvor begyndte at sprede sig i marts, hvor flere lande forbød større forsamlinger og flere store arrangementer blev aflyst, lyder det i regnskabet.

Det er cirka halvdelen af selskabets omsætning, der kommer fra ting, der er blevet lukket ned på grund af coronavirus.

Selskabet har samtidig svært ved at spå om, hvilken indflydelse det vil have på resten af 2020. Det vil samtidig afhænge af, hvor hurtigt landene åbner op

Selskabet regner med, at det er midlertidigt, og at anden halvdel af 2020 ser bedre ud.

På de overordene regnskabslinjer for de tre første måneder af 2020 faldt omsætningen med 1 pct. til 8,6 mia. dollar, hvilket svarer til 59,2 mia. danske kr.

Selskabet kunne dog se sit overskud vokse pænt i første kvartal. Overskuddet landede på 2,7 mia. dollar, hvilket svarer til 18,5 mia. kr.

I samme kvartal sidste år var overskuddet på 1,7 mia. dollar (11,7 mia. kr.).

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter