Overblik: Dansk ølproduktion sammenlignet med resten af EU

I 2018 producerede danske bryggere 600 millioner liter øl. Øverst på listen i EU står Tyskland med en produktion på 9,3 milliarder liter. Her er de vigtigste udpluk fra rapporten om den øl, der blev produceret i EU sidste år.
Foto: Gregers Tycho / ERH / Ritzau Scanpix
Foto: Gregers Tycho / ERH / Ritzau Scanpix

FødevareWatch Briefing: Masser af regnskaber, underskud og positive takter 

Rapporten The Brewers of Europe statistics report 2019, som lægger tallene frem for ølproduktionen på tværs af EU-lande, er netop landet. Her er højdepunkterne mellem den danske bryggeribranche og kollegaerne spredt over EU.

Aktive bryggerier

Storbritannien lå i fronten, hvis man ser på antallet af aktive bryggerier. Her havde landet 2030 bryggerier i 2018. På en andenplads ligger Frankrig med 1600 bryggerier, og endelig skal man helt hen til 13. pladsen for at finde Danmark, med 206 aktive bryggerier i 2018, hvor af 175 er mikrobryggerier.

I 2012 havde Danmark samlet 150 aktive bryggerier, mens Storbritannien havde knap 1000 færre end det er tilfældet i dag.

I alt er antallet af bryggerier i EU næsten fordoblet siden 2012, hvor antallet lå på 4849 mod 10.152 i 2018.

Branchen beskæftigede i alt 132.741 på tværs af EU-lande i 2018, hvoraf 5600 havde job i Danmark.

Foto: Beerticker / Bryggeriforeningen / PR
Foto: Beerticker / Bryggeriforeningen / PR

Ølproduktion

I 2018 producerede danske bryggere 600 millioner liter øl., hvilket placerer os på en 15. plads. Øverst på listen står Tyskland med en produktion på 9,3 milliarder liter, mens Polen halser noget efter på andenpladsen med en produktion på 4,3 milliarder liter.

I alt blev der produceret 40,6 milliarder liter øl i EU sidste år.

Indtaget

Tyskland indtager også en klar første plads, når det kommer til indtaget af de gyldne dråber. I 2018 drak befolkningen 8,5 milliarder liter øl, mens andenpladsen blev holdt af Storbritannien. Her blev der indtaget 4,9 milliarder liter. Trods vores relativt beskedne befolkningsstørrelse, indtog danske øldrikkere 360 millioner liter sidste år. 

Samlet drak befolkningen i EU 37 milliarder liter øl i 2018.

Import

På importfronten har Tyskland og Storbritannien byttet plads. Sidstnævnte importerede 101 millioner liter øl i 2018, mens tyskerne hentede 720 millioner liter hjem til landet. På den danske hjemmebane blev der importeret 67.000 liter sidste år.

Eksport

I 2018 var Belgien det land, der eksporterede mest øl i EU. Landet sendte 16 millioner hektoliter ud. Lige i hælene følger Tyskland, som eksporterede 15,8 millioner hektoliter. På en ottende plads i feltet kommer Danmark, som eksporterede 3,1 millioner hektoliter i 2018.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også