Mikkeller-stifter var i dialog med Carlsberg om salg

I en ny bog om ølbrødrene Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø fremgår det, at der i 2017 og 2018 var konkrete drøftelser mellem Carlsberg og Mikkeller om, hvorvidt Valby-bryggerikoncernen skulle overtage opkomlingen.
Foto: Cecilie Smetana/ERH
Foto: Cecilie Smetana/ERH

I efteråret 2016 nærmede Carlsberg og Mikkeller sig hinanden i en grad, som i årene førte til konkrete drøftelser om et egentlig Carlsberg-overtagelse, fremgår det i bogen "Ølbrødre", der udkommer mandag med af journalist Rasmus Emborg som forfatter.

I bogen, der handler om de to rivaliserende bryggerbrødre Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø, indgår også Søren Brinck, som i 2017 tiltrådte som chef i Carlsberg Danmark.

Carlsberg forsøgte ifølge bogen at finde bedre fodfæste i specialølsmarkedet, og derfor mødtes Søren Brinck og Mikkel Borg Bjergsø.

"Ja, der var nogle snakke," siger Mikkel Borg Bjergsø i bogen.

Han tilføjer:

"Men det har der også været med andre. Jeg siger aldrig nej til snakke. For jeg er også interesseret i at lære mere om den her verden og lære lidt mere om, hvem der kan hvad og med hvilke interesser."

Om møderne mellem Carlsberg Danmark-direktøren og Mikkeller-stiteren siger Søren Brinck i bogen:

"Mikkel har rusket lidt op i vores tænkning omkring tingene. Han har været god for at sige nogle ting, som har provokeret os til at blive bedre."

FødevareWatch har været i kontakt med Carlsberg for at høre mere om interessen for en eventuel overtagelse af Mikkeller.

"Vi udtaler os aldrig om rygter eller spekulationer, og som Brinck også siger i bogen, er vores primære fokus på at skabe organisk vækst," siger pressechef Kasper Elbjørn til FødevareWatch med henvisning til et andet citat, som Søren Brinck også bidrager med i bogen.

I citat, som direkte går på Carlsberg-interessen for Mikkeller.

"Det vil den være for mange bryggerier, også for Carlsberg. Men vi fokuserer i dag på at skabe organisk vækst både på top- og bundlinjen, og derudover kommenterer vi ikke på vores planer," udtaler Søren Brinck.

Mikkeller og Carlsbergs parforhold blomstrer – de er sågar 'flyttet sammen'

Nærmede sig hinanden i 2016

Allerede i midten af 2016 lød de første rygter, at Carlsberg til tider fik besøg af Mikkeller-stifteren. Men hvad han lavede på bryggeriet var den gang ret uklart - for i hvert fald den udenforstående.

"Der er meget jeg kan lære af Carlsberg, og de kan lære af mig. Jeg hader ikke Carlsberg," udtalte Mikkel Borg Bjergsø til FødevareWatch i oktober 2016.

Videre om lysten til at brygge sammen med eller for Carslberg, sagde Mikkel Borg Bjergsø, at han ikke var afvisende.

"Mit og Carlsbergs formål er at få så mange mennesker til at drikke øl som overhovedet muligt. Og det tror jeg, at vi gør bedre, hvis vi hjælper hinanden, og derfor er jeg også meget åben overfor at sparre med Carlsberg i forhold til, hvad de kan gøre for at gøre det hele lidt mere spændende," hed det fra bryggeren, der også tilføjede:

"Jeg vil sige det sådan her, at hvis Carlsberg kan få folk til at drikke noget andet end Tuborg og Hof, så er det kun godt for mig. Og selvom det så er Jacobsen eller et andet specialprodukt, de drikker, så gør det bare, at der er flere mennesker, der interesserer sig for øl."

Helt officielt har parterne også været i berøring med hinanden. Det skete tilbage i 2011, da Mikkel Borg Bjergsø sammen med Carlsbergs husbryggeri Jacobsen og det russiske bryggeri Baltika i Sankt Petersborg i Rusland lavede øllen Royal Rye Wine Beer til Dronning Margrethe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter