Starbucks flyvende efter stærke regnskabstal

Investorerne sendte Starbucksaktien i vejret, efter kaffekæden offentliggjorde et stigninging i det sammenlignelige salg på 4,2 pct i selskabets tredje kvartal.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU FINANS

Der var rigtig gode penge i kaffe, kager og sandwiches for amerikanske Starbucks i selskabets tredje kvartal af regnskabsåret 2018/19, der følger kalenderårets andet kvartal.

Investorerne var begejstrede for regnskabet og sendte aktien op med 6,6 pct. i eftermarkedet torsdag.

Det sammenlignelige salg hos den kendte kaffekæde steg med 6 pct., mens analytikerne blot havde ventet en fremgang på 4,2 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det er den stærkeste salgsvækst i tre år - og fremgangen var særligt drevet af godt salg i USA og Kina.

For hele året venter selskabet nu en fremgang i den samlede omsætning på omtrent 7 pct. mod en tidligere forventning om en salgsfremgang på 5-7 pct.

Samtidig sigter Starbucks nu efter en samlet ordinær indtjening per aktie på 2,80-2,82 dollar i hele regnskabsåret - et løft fra den tidligere prognose på 2,75-2,79 dollar.

Starbucks rapporterer desuden, at der blev åbnet 442 nye caféer i løbet af tredje kvartal, så kæden nu råder over samlet 30.626 caféer på verdensplan.

Til gengæld nedjusteres skønnet for de samlede åbninger i hele regnskabsåret 2018/19 til omkring 2000 fra tidligere 2100.

Starbucks vil forsøge sig med at låne kopper ud

Kolde drikke vokser hos Starbucks – holder gang i salget hele dagen

Starbucks opjusterer efter andet kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter