Selskabet bag Skotlands anden nationaldrik i dyndet efter nedjustering

Overskuddet ser ud til at tage et dyk for den læskedrikproducenten A.G. Barr, der bl.a. har været påvirket af den varme sommer sidste år og en højere sukkerskat.
Ritzau Finans

Den skotske læskedrikproducent A.G. Barr, der står bag blandt andet den populære sodavand Irn-Bru, som populært kaldes Skotlands anden nationaldrik, er ikke i kridthuset i tirsdagens tidlige handel.

Det skyldes en nedjustering af forventningerne efter et vanskeligt første halvår, hvor både et svært sammenligningsgrundlag grundet sidste års varme sommer og lavere aktivitet end ventet har gjort ondt i regnskabet hos A.G. Barr.

Derfor venter selskabet nu et fald på op til 20 pct. i hele årets overskud.

I perioden frem til slutningen af juni er salget hos selskabet faldet med omtrent 10 pct. til 123 mio. pund - eller lige godt 1 mia. kr. - fortæller A.G. Barr samtidig.

Det er blandt andet indførslen af en højere skat på sukkerholdige drikkevarer, der har ramt selskabet.

"Det har været en udfordrende start på året for Barr Soft Drinks. Vejrforholdene og handlen, særligt i markedet for impulskøb, har været vanskeligere end ventet," siger Roger White, der er administrerende direktør hos A.G. Barr, i en meddelelse.

Aktien falder med hele 23,4 pct. til 666 pence i den tidlige handel tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter