Skuffende indtjening i verdens største bryggeri

Carlsberg-konkurrenten AB Inbev, der er verdens største bryggerikoncern, nåede i første kvartal ikke helt analytikernes forventninger.
AF RITZAU FINANS

Verdens største bryggeri, AB Inbev, kørte mere øl ud end ventet i første kvartal, hvor indtjeningen til gengæld haltede efter analytikerestimaterne.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, ebitda, landede på 4,99 mia. dollar, mens analytikere havde sat næsen op efter et overskud på 5,10 mia. dollar. Efter skat fik Inbev et justeret overskud per aktie på 1,27 dollar mod ventet 1,32 dollar.

Inbev, der står bag mærker som Stella Artois, Budweiser og Hoegarden, øgede til gengæld omsætningen organisk med 5,9 pct. mod ventet 5,4 pct. til 12,6 mia. dollar.

Den organiske volumentvækst var 1,3 pct. mod estimeret 1,2 pct., og omsætningen per hektoliter voksede med 4,6 pct.

"Toplinjen var drevet af en fornuftig udvikling i adskillige af vores nøglemarkeder, herunder Brasilien, Kina, USA, Europa, Columbia og Nigeria," skriver Inbev.

I 2019 venter AB Inbev stadig, hvad bryggeriet selv betegner som stærk vækst i omsætningen og ebitda-resultatet.

Carlsbergs storkonkurrent indtager Danmark med ny øl – og flere er på vej

Verdenskendt bryghus køber op i Berlin

ABInbev skifter navn i Storbritannien

Verdens største bryggeri finder ny bestyrelsesformand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også