Liberum har løftet sit kursmål for Carlsberg-aktien, så det nu lyder på 790 kr. Det er 45 kr. højere end det tidligere kursmål.
Investeringsbanken anbefaler fortsat et "hold" af aktien, fremgår det af data fra Bloomberg News.
Carlsberg kom i sidste uge med regnskab, hvilket har fået flere analytikere til at justere kursmålet for bryggeriet i opadgående retning.
Mandag ved 9.30-tiden stiger Carlsberg-aktien 0,9 pct. til en pris på 786,40 kr.