Sydbank: Betydelig Novozymes-usikkerhed tages med ind i 2019

Novozymes er presset af svage markeder, lyder vurderingen fra Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.
Foto: Sydbank PR
Foto: Sydbank PR
RITZAU FINANS

Enzymproducenten Novozymes skuffede med sine regnskabstal for fjerde kvartal, og for 2019 er der også umiddelbart usikkerhed om, hvor gode resultaterne bliver.

Det skyldes flere områder, hvor Novozymes er presset af svage markeder, lyder vurderingen fra Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

"Fjerde kvartal kommer ikke i mål, som analytikerne havde håbet på," siger han til Ritzau Finans.

"Der er nogle markedsudfordringer lige nu med tilbageholdende forbrugere i Mellemøsten, som kan mærkes på toplinjen. Man har en hel region, hvor salget virkelig udvikler sig svagt," fortsætter analytikeren.

Han peger desuden på et vanskeligt landbrug i Latinamerika, hvor landmændene har det svært og derfor er nødt til at skære nogle af det danske selskabs produkter fra.

Og de to markeders svaghed ser ud til at fortsætte lidt endnu, hvorfor der også er usikkerhed omkring 2019-resultaterne.

"Landmændenes økonomi i Latinamerika halter, og så skærer de ned på nogle af de ting, de køber hos Novozymes. Kunderne er ret opmærksomme på, at det er gode produkter, men hvis man ikke har råd til dem, så har man ikke råd til dem," siger Morten Imsgard.

"Det er reelt nogle ting, som Novozymes desværre også må tage med ind i 2019, og det er nok også derfor, at vækstprognosen er lidt bredere, end vi er vant til. Der er nogle betydelige usikkerheder," fortsætter han.

Novozymes venter i 2019 en organisk vækst på 3-6 pct., mens overskudsgraden (ebit-margin) ses ramme 28-29 pct.

"Der er mulighed for at levere en rigtig god vækst, hvis alt klapper, men omvendt er der også nogle ting, der kan give problemer," siger Morten Imsgard.

I fjerde kvartal sidste år havde selskabet en organisk vækst på blot 2 pct. mod ventet 3,7 pct. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Omsætningen blev 3714 mio. kr. mod ventet 3805 mio. kr., mens driftsresultatet (ebit) landede på 1056 mio. kr. mod ventet 1076 mio. kr.

Novozymes-direktør: Global usikkerhed påvirker forventningerne

Novozymes-regnskab: Føde- og drikkevarer præsterer bedre end ventet

Fødevareformænd blandt landets mest magtfulde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter