FødevareWatch

Corona-brygger falder tungt efter nedjustering

Efter at have præsenteret sit regnskab for tredje kvartal og nedjusteret forventningerne til regnskabsåret, er Constellation Brands faldet over 10 pct. på børsen i USA.

Foto: Amy Sancetta/AP/POLFOTO/arkiv

Constellation Brands, som står bag ølmærket Corona, falder på børsen i USA over 10 pct., efter at selskabet er kommet med regnskab for tredje kvartal og har nedjusteret forventningerne til næste regnskabsår.

Øl-, vin- og spiritusproducenten kunne for indeværende finansårs tredje regnskabskvartal, der afsluttede ved udgangen af november, notere et fald i nettoresultatet til 303,1 mio. dollar fra 492,8 mio. dollar i samme periode sidste år.

Tilbagegangen skyldes højere fragt- og marketingomkostninger, men også øgede renteudgifter efter selskabets investering i marihuanaproducenten Canopy Growth.

Forventningerne til næste regnskabsår nedjusteres til et overskud på mellem 9,20 til 9,30 dollar per aktie fra en tidligere prognose om et overskud på 9,60-9,75 dollar per aktie.

Constellation Brands, som er det tredjestørste ølselskab i USA, har investeret 4 mia. dollar for en ejerandel på ca. 38 pct. i Canopy Growth, som ifølge Bloomberg News nu er verdens største marihuanaproducent.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier