Bidragsyder kritiserer i skarpe vendinger konkursramt bryggeri-ledelse

Den tidligere ledelse i det konkursramte Indslev Bryggeri bliver af en bidragsyder i et crowdfundingprojekt kritiseret for at have hældt de indsamlede penge i et stort hul. Han finder det moralsk forkasteligt.
Foto: Indslev Bryggeri
Foto: Indslev Bryggeri

Jens Erik Dalgaard Jensen lægger ikke fingre imellem, når han overfor Fyens Stiftstidende forklarer, hvad han mener om, at Indslev Bryggeri gik konkurs få måneder efter, at han og omkring 300 andre bidragsydere samlede omkring 320.000 kr. sammen i crowdfunding-projektet "Sammen bryder vi muren."

"Det er ikke i orden at samle penge ind til et nyt projekt, når man har store problemer med bare at få den daglige drift til at hænge sammen. Og det er slet ikke i orden at hæve det indsamlede beløb på over 300.000 kroner, få måneder før generalforsamlingen præsenteres for et årsregnskab, som fortæller om et bryggeri med en negativ egenkapital på flere millioner og behov for henstand fra bankerne og andre kreditorer for at klare det daglige behov for likviditet," siger Jens Erik Dalgaard Jensen , der selv har mistet 3150 kr. i projektet, til avisen.

Han kalder det videre moralsk forkasteligt, at pengene, der var indsamlet til en loftsrenovering, i stedet har været brugt til at dække huller i den daglige drift.

Grundlægger og tidligere majoritetsejer Anders Busse Rasmussen mener ikke, at der er hold i kritikken, og ifølge ham var det hele tiden meningen, at pengene skulle bruges i den daglige drift.

Aarhusiansk bryghus i stadig fremgang

Tidligere Indslev-ejer skal være fabrikschef i nyt kæmpeprojekt

Norske mikrobryggere har kurs mod 'blodbad'

Konkursramt brygger: Mikrobryggere skal kigge sig i spejlet i stedet for at pege på ølkæmperne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter