Forskere går i rette med alkoholkritisk studie

Professor Arne Astrup angriber forskerkolleger for misvisende konklusion om effekten af moderat alkoholindtag.
Foto: Lars Nybøll, Jyllands-Posten
Foto: Lars Nybøll, Jyllands-Posten
AF RITZAU

Drikker du mere end nogle få genstande om ugen, så øger du risikoen for at dø tidligere end ellers.

Det var budskabet i en artikel i det ansete tidsskrift The Lancet tidligere på året.

Et større, internationalt studie lå til grund for konklusionen, som skabte overskrifter verden over.

Men konklusionen - at alkohol selv i yderst moderate mængder er skadeligt - er misvisende.

Det mener i hvert fald professor og institutleder Arne Astrup, fra Københavns Universitet.

Sammen med to italienske forskere angriber han i et svar, der fredag offentliggøres i The Lancet, en af præmisserne bag studiets konklusioner.

"Det, vi går i rette med, er, at man i studiet har fjernet den gruppe, som ingenting drikker. Så når man frem til den konklusion, at det er bedst at drikke så lidt som overhovedet muligt. Det kan man vælge at gøre, men der skulle gerne være en videnskabelig argumentation for at skære denne gruppe væk. Og det har vi ikke kunnet få øje på," siger Arne Astrup.

Hvis man - som Astrup anbefaler - også ser på gruppen af personer, der ikke drikker, når man ifølge den danske professor frem til en anden konklusion.

"Så når man den konklusion, som andre undersøgelser også er nået til. Nemlig at alkohol i lette eller moderate mængder er forbundet med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme og en lavere dødelighed," siger han.

Et let til moderat alkoholindtag svarer ifølge Arne Astrup til Sundhedsstyrelsens vejledende grænser for indtagelse af alkohol.

For kvinder er det syv genstande om ugen og for mænd 14 genstande.

Arne Astrup understreger, at budskabet ikke er, at man skal begynde at drikke i den tro, at det gavner helbredet.

"Vi synes ikke, at nogen skal begynde at drikke, fordi der er en sundhedsgevinst. Men øl og vin er en del af vores kultur, som mange forbinder med nydelse, hygge og livskvalitet. Og så synes vi ikke, at man skal sige til folk, at det pludselig er megaskadeligt at få en enkelt genstand, og at det er bedst at holde sig helt fra alkohol," siger Arne Astrup.

De to medforfattere er Dr. Simona Costanzo og professor Giovanni de Gaetano fra Scientific Institute for Research and Healthcare.

Handelskrig med USA slår revner i kinesisk likørkæmpe 

Næsten en tredjedel af unge briter drikker ikke alkohol

Specialøl vokser som den eneste ølkategori i Australien

Øl-elskere rammes af global opvarmning 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter