Carlsberg lancerer specialøl i asiatisk marked

Samarbejdet mellem New York-bryggeri og Carlsberg udvides for sjette gang. Denne gang er det Malaysia, som er blevet tørstige efter mere specialøl.
Carlsberg åbner op for salg af specialølmærket Brooklyn Brewery i Malaysia. | Foto: PR/Carlsberg
Carlsberg åbner op for salg af specialølmærket Brooklyn Brewery i Malaysia. | Foto: PR/Carlsberg

Det ølhungrende asiatiske marked ser sig ikke længere tilfredsstillet med de normale pilsnere. Ligesom forbrugerne i Europa og Nordamerika har de asiatiske tunger fået appetit på øl med specielle karaktertræk.

Den trend vil Carlsberg tappe ind i og åbner derfor op for salget af specialøl fra det amerikanske bryggeri Brooklyn Brewery, som har hjemme i millionbyen New York.

Det skriver Carlsberg i en pressemeddelelse.

"Specialølkulturen udvikler sig lynhurtigt i Malaysia. For at kunne holde trit med trenden er Carlsberg Malaysia gået sammen med det prisvindende New York-bryggeri Brooklyn Brewery om at sælge Brooklyns signaturøl Brooklyn Lager og Brooklyn East IPA til lokale ølconnaisseurs," skriver Carlsberg.

De to bryggerier begyndte i 2014 deres samarbejde med joint venture-bryggeriet Nya Carnegie i Sverige og har siden udvidet samarbejdet til Norge, London, Hongkong, Litauen og nu Malaysia.

"Forbrugsvanerne er under forandring, og ølkulturen efterspørger i højere grad anderledes smage. Carlsberg Malaysia, som lægger stor vægt på kvalitet og innovation, er sikre på, at vi med New York-brygmesteren Garret Oliver, arkitekten bag Brooklyn Brewerys specialøl, på vores hold, kan levere mere smagfulde øl, som er originale, uprætentiøse og sjove," udtaler Charles Wong, der er marketingdirektør i Carlsbergs malaysiske forretning.

Storby-strategi er våben til at teste 'urørte' markeder for Carlsberg

Carlsbergs hviskende storbystrategi skrider frem

Cees 't Hart: Sats på store byer godt på vej

Analyse: Øl-entusiaster er trætte af Carlsberg og de andre store

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også