Brexit-forhandlinger kan have nået nyt gennembrud

Et udkast til en aftale om udtrædelsen af EU-samarbejdet mellem Storbritannien og EU kan være enden på det politiske dødvande i brexit-forhandlingerne.
AF RITZAU FINANS

Et udkast til en aftale om udtrædelsen af EU-samarbejdet mellem Storbritannien og EU kan være enden på det politiske dødvande i brexit-forhandlingerne.

Det skriver Financial Times.

Tony Connelly, der er Europa-redaktør ved den irske public service tv-station, RTE, har mandag skrevet på Twitter, at "Storbritannien vil medgive, at der ikke vil være nogen regulatorisk forskelsbehandling i Irland på det indre marked og toldunionen" ifølge et udkast til en aftale.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er udkastet siden blevet opdateret med formuleringen "fortsat regulatorisk justering" i stedet for "ingen regulatorisk forskelsbehandling," skriver Tony Connelly på Twitter.

Grænsen mellem Irland og Storbritannien, EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og skilsmissebetalingen er de tre punkter, som EU har krævet styr på, inden forhandlingerne kan fortsætte.

I sidste uge skrev blandt andet Financial Times, at Storbritannien har bøjet sig for et af EU's helt afgørende krav. Nemlig hvor mange milliarder briterne skal betale ved exit for at leve op til de løfter, de indtil nu har påtaget sig i EU.

Fredag udtalte præsidenten for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, desuden, under et besøg i Dublin, at EU ikke vil tage imod Storbritanniens tilbud om en aftale for brexit, hvis Irland ikke er tilfreds med forslaget.

Tusk støttede på mødet fredag også Irlands krav om, at briterne skal give garanti for, at der ikke opstår en såkaldt hård grænse mod Nordirland, når den britiske exit fra EU er en realitet, skrev AFP.

Utålmodige briter vil have handelsaftaler med EU nu

Fiskere om ny brexit-rapport: Kan være særdeles alvorligt

Lav oliepris og brexit driller voksende maltforretning i Royal Unibrew

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også