FødevareWatch

Carlsberg: Flere analytikere ændrer kursmål efter regnskab

Oven på Carlsbergs regnskab for tredje kvartal torsdag har en række finanshuse ændret deres kursmål for aktien i bryggeriet.

Foto: Eva Hartvig

En række finanshuse har oven på Carlsbergs regnskab for tredje kvartal torsdag ændret deres kursmål for aktien i bryggeriet.

Blandt de finanshuse, som har justeret deres kursmål efter bryggeriets regnskab, har SEB fortsat det mest positive syn på aktien med et nyt kursmål på 830 kr. mod tidligere 820 kr. og en gentaget anbefaling om "køb".

Mest negativt stemt er JPMorgan, som har et kursmål på 625 kr., der er blevet opjusteret fra tidligere 560 kr. Finanshuset gentager sin anbefaling om "undervægt" af aktien.

Torsdagens regnskab viste svagere salgstal end ventet i kvartalet, hvor der blev omsat for 16,7 mia. kr., hvilket var knap en halv mia. kr. lavere end ventet.

Til gengæld går Carlsbergs spareprogram hurtigere end ventet, og derfor er forventningerne til 2017 opjusteret.

Bryggeriet ser nu en vækst i driftsresultatet (EBIT) før særlige poster på 7-8 pct. mod tidligere midt encifret pct.-vækst i EBIT, mens valutaeffekten nu ventes at give et plus på 75 mio. kr. mod 50 mio. kr. før regnskabet.

Carlsberg-aktien handles fredag til 745 kr. efter en stigning på 1,3 pct. Torsdag efter regnskabet steg aktien med 0,7 pct.

Carlsberg: Nordea sætter højeste kursmål af alle finanshuse

Carlsberg vil genvinde fodfæstet i Storbritannien

Hvedeøl skal fylde endnu mere hos Carlsberg

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier