Dagrofa udvider koncernledelsen

Siden forårets farvel til Meny-direktør Jørgen Nielsen har Dagrofa tilføjet et par pladser i koncernledelsen, så der nu sidder ni mænd. To tidligere Coop-folk sidder med ved bordet.
Koncernledelsen i Dagrofa er blevet udvidet med tre personer siden april.
Koncernledelsen i Dagrofa er blevet udvidet med tre personer siden april.

Koncerntoppen i Dagrofa har i de seneste måneder siddet om et større bord en tidligere.

Ifølge Dansk Handelsblad er koncernledelsen blevet udvidet fra seks til ni personer, efter at man i starten af april sagde farvel til Købmandshusets direktør Jørgen Nielsen, der havde det overordnede ansvar for Meny og Spar.

Ny kædedirektør i Meny, Kenneth Pedersen, og Spar-chef Niels Karstensen, begge med en fortid som kædedirektører i Coop, er sammen med IT-direktør Per Ahlmann Andersen, HR-direktør Ditlev Piper og udviklingsdirektør Sune Vorre nye i koncernledelsen. Her finder man i forvejen koncernchef Per Thau, koncerndirektør økonomi, it og butiksudvikling, Henrik Christiansen, adm. direktør for Dagrofa Logistik, Lars Arnløv Jørgensen og kategoridirektør Hans Holmstedt.

Afgående Kiwi-direktør Carsten Hansen er fortsat del af ledelsen, indtil de sidste stumper af discountkæden er lukket ned.

Alt om lukningen af Kiwi

Så meget har discountkrigen kostet de ramte spillere

Per Thau har hænderne over hovedet efter hurtig nedlukning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også