Bolander jagter den gyldne middelvej i Coop
"Der er masser af tage fat på," sagde Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander, kort før afstemningen, da han for ni år siden, i april 2008, med overvældende flertal blev valgt til bestyrelsesformand i FDB og Coop Danmark, 39 år gammel. Ifølge en artikel på dagligvarekoncernens hjemmeside tilføjede han, at det vigtigste for ham ville være, at "FDB bliver mere synlig."
Det er lykkedes. På godt og ondt.
Coop Danmark har i den grad gjort Coop synlig i den danske debat om god kvalitet i danskernes fødevarer. Det skete i 2014 med Coops Madmanifest, der siden har været dagsordensættende, om end skarpt forfulgt af Dagrofas Meny-lancering fra 2015. Manifestet er en opfølger på introduktionen af FDB's madpyramide fra 1976 og kooperativets økologiske initiativer, der tog sit udspring helt tilbage i 1981.
Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.
Også sidste år kom der en række initiativer fra den medlemsejede koncern, der omsætter for i omegnen af 40 mia. kr. om året; et nyt dyrevelfærdsmærke, en madskole for unge, der vil være bagere eller slagtere og et kafferisteri i Kenya i samarbejde med lokale kaffebønder, der skal sikres en bedre aflønning for deres slidsomme arbejde.
For nu at nævne nogle af de sager, som Coop kan lide at slå sig op på.
Selv om det i høj grad er direktionen anført af topchef Peter Høgsted, der tegner firmaet udadtil, hersker der ingen tvivl om, at Bolander er aktiv i kulissen; formandsposten i Coop har altid været besat af arbejdsomme formænd, tæt på forretningen. Medlemmernes mand.
Dermed peger pilen også i den retning, når det gælder resultaterne.
Og her er det knap så opmuntrende at tage et kig tilbage på de seneste otte års resultater; de år, hvor Bolander har været medansvarlig for hele regnskabsår.
Afrika og spejderbevægelse
Især Afrika står Lasse Bolander, gift og far til et par større teenagedrenge, nært, side om side med en stor interesse i spejderbevægelsen. I en artikel i medlemsbladet Samvirke tilbage i 2009 fortalte han om netop den tiltrækning af de store savanner, der begyndte i 1985 med en ferie i Zimbabwe.
"Der er noget intenst over Afrika. Folk, der har været der, finder enten landet meget skræmmende og alt for kontrastfyldt, mens det ved andre, som mig, går direkte i blodet med den fantastiske natur og de positive mennesker. Når man ser på det fra en fair trade og etisk handels-vinkel, så tror jeg utrolig meget på udvikling gennem forretning. Ligesom langt de fleste danskere hellere vil arbejde end at være på dagpenge, så vil afrikanerne også meget hellere kunne klare sig selv end modtage bistand. Derfor skal vi hjælpe dem ved eksempelvis at opstille ordentlige handelsbetingelser," sagde han, og Coop har da også i usædvanlig grad satset på import af afrikanske varer under Bolander.
Hans store passion var i barndommen og senere i livet spejderbevægelsen, og han er i dag også formand for Spejder Sport.
Op- og nedture
Bolander er født i 1968.
I 1993 blev han, ifølge Kraks Blå Bog, cand. oecon fra Aarhus Universitet, og i de efterfølgende tre år var han henholdsvis økonom og direktionssekretær i det daværende MD Foods, i dag Arla, hvorefter han tog springet til Det Berlingske Officin som først direktionssekretær og efterfølgende nogle år som adm. direktør i annoncevirksomheden Metropol Online, ejet af Berlingske. Sidenhen blev han koncerndirektør, digital direktør og endelig koncernchef for hele molevitten, hele Det Berlingske Officin.
Det var en meget hektisk periode i det gamle mediehus i Pilestræde i København, der først blev overtaget af Orkla Medier og sidenhen af den ekspansionslysne britiske koncern Mecom, hvis ledelse ikke gik i spænd med Bolander. Han forlod stillingen efter gensidig overenskomst, som det hed, i august 2007. Ifølge en tidligere kollega er der dog ingen tvivl om, at afskeden med Berlingske var en stor dukkert for ham; et farvel til drømmejobbet.
Idealist eller forretningsmand?
En anden tidligere kollega fremhæver, at Bolander som direktør på Berlingske var knap så vellidt på redaktionsgangene, da han ikke syntes at have så stort kendskab til medieverdenen.
"Han var lidt kejtet og kendt som spejderdrengen uden synderlig forståelse for medieverdenen," som kilden udtrykker det.
Når det er sagt, er han ikke desto mindre stadig særdeles aktiv på mediefronten, og de to formandsposter passer sammen med Coop-posten meget godt til Bolander, fordi han "både er til forretning og værdigrundlag", som en anden tidligere kollega udtrykker det.
"Han er mere idealist end forretningsmand. Derfor passer han måske meget godt til Coop, der er lidt kultagtigt. Lasse er ikke en hård nyser. Hvis man virkelig skulle trimme Coop og få dem til at blive en fornuftig forretning, skulle man jo have en type som Ole Andersen som bestyrelsesformand," påpeger kilden og tilføjer, at Coop historisk har gjort det meget dårligt i forhold til Dansk Supermarked.
Ole Andersen er professionelt bestyrelsesmedlem og har i mange år været knyttet til kapitalfonde med skrappe krav til effektiviseringer og bundlinjer.
Lasse Bolander beskrives som meget analytisk; han er interesseret i at forstå sammenhænge og udarbejde handlingsplaner og strategier. Lidt indadvendt, ikke en mand, der bygger relationer.
"Han har en typisk Djøffer-profil og er mere strateg og planlægger, end han er "do’eren", han vil ikke være en god adm. direktør, der skal eksekvere."
Ikke bare en bank
Et bemærkelsesværdigt initiativ i hans regeringsperiode har været lanceringen af Coop Bank. Tanken med banken var og er – i tråd med Bolanders profil – at skabe fordele og værdi på den front for medlemmerne med gennemskuelige og lave priser.
Foreløbigt har det ikke skabt værdi for moderselskabet Coop amba, der siden 2013 har måttet notere sig et samlet underskud før skat på 221,5 mio. kr. Planen var ifølge Berlingske et overskud i 2016, men det udeblev. Nu hedder målsætningen overskud i 2019.
Udfordringen for Bolander og hans håndgangne mænd i ledelsen er, at indtjeningen i kerneforretningen heller ikke er noget at skrive hjem om.
Langt efter Dansk Supermarked
Gennem kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’ & Lokal'Brugsen, Irma og Fakta har koncernen, minus de selvstændige brugsforeninger, i "Bolander-perioden" 2009-2016 samlet set solgt varer for omkring 313 milliarder kroner og tjent i alt godt et par milliarder kroner på det før skat. Driftsresultatet i perioden er på godt 2,3 mia. kr.
Til sammenligning har Dansk Supermarked i samme periode haft en omsætning i størrelsesordenen 450 mia. kr., og resultatet før skat var på knap 22 mia. kr. i perioden. Driftsresultatet var i de otte år lidt højere.
Bevares, der kan være nogle mellemregninger undervejs, så som Dansk Supermarkeds salg af Netto Foodstores Limited i UK, der i 2011 ifølge borsen.dk indbragte en avance på 3,8 mia. kr.
Men tallene tegner ikke desto mindre et billede af, at Dansk Supermarked har været langt bedre til at tjene penge end Coop, der også i 2016 kom ud med et regnskab, som ledelsen i beretningen kaldte utilfredsstillende.
Problembørnene
Igen, igen har discountkæden Fakta været det, som i managementsprog hedder en stor udfordring.
27 tabsgivende butikker er senest lukket, men et kig i regnskaberne rejser spørgsmålet om, hvorvidt det burde være sket tidligere, mens kun tiden kan vise, om Fakta fortsat bør være på dagsordenen. Fakta har de seneste fire år givet et samlet underskud på 389 mio. kr.
Ej heller Kvickly, hvis tal ikke offentliggøres, menes at have været en guldrandet forretning, og problemet er ikke løst, lod Bolander forstå over for FødevareWatch efter 2016-regnskabet:
"Kvickly er den kæde, hvor der trænger mest og skal bruge flest penge. Fakta skal vi også bruge penge på i 2017 og lidt næste år, men der er vi ovre puklen og har taget de fleste udgifter, og de resterende omstillinger er ikke så dyre. Irma er der ikke så mange af, så det er Kvickly, der er den store fremtidige investering," sagde Lasse Bolander.
Fåmælte forkvinder
I Coop Danmark gik den daværende topchef Per Bank i Bolanders formandsperiode til Tesco i 2009, og sidenhen videre til Dansk Supermarked, men hans efterfølger Jesper Lien spillede ikke godt sammen med Bolander og blev afskediget og efterfulgt af Peter Høgsted.
Selv sidder Bolander tilsyneladende sikkert i sadlen.
Der er i hvert fald ingen aktionærer eller barske ejere, der presser formanden, idet samme Bolander er formand for bestyrelsen i moderselskabet Coop amba.
Landsrådet er øverste myndighed og vælger Coop ambas bestyrelse, og rådet består af 124 medlemmer, herunder 100 medlemmer, der er valgt af lokale bestyrelser. Formanden for Landsrådet var frem til landsmødet den 22.-23. april i år Mette Bækgaard Jørgensen fra distrikt Fyn og med tilhørsforhold i SuperBrugsen Hjallese. Adspurgt af FødevareWatch om en vurdering af Bolanders periode og Coops indtjening i forhold til Dansk Supermarked afviser hun først på telefonen, beder om en tænkeperiode og vender kort tid efter tilbage med en kort besked:
"Det var pænt af dig at ringe, men jeg har ingen kommentarer, farvel," siger hun. Venligt, men bestemt.
Den konstituerede formand i Landsrådet, Anne Sandemand fra Superbrugsen i Hinnerup, er heller ikke særlig snakkesalig. Efter henvendelser på telefon og mail skriver hun tilbage:
"Tak for dine gode ønsker. Det er vældig positivt at du vil skrive en artikel om vores formand Lasse Bolander. Jeg ønsker ikke at bidrage denne gang - tænker Lasse selv stiller op hvis du er interesseret. Coop er jo en utrolig interessant forening og forretning at være en del af, så jeg glæder mig til at det spændende arbejde, der ligger foran mig."
Det kan selvsagt have sin styrke med et bagland, der kender forretningen til mindste detalje og selv har hænderne på kogepladerne, men det er givetvis et andet pres end at have en kapitalfond eller private storaktionærer som ejere.
"En del af forklaringen på Coops dårlige resultater historisk set er en ikke professional governancestruktur, hvor der er personsammenfald mellem ejere og driftsselskabet," som en tidligere kollega til Bolander udtrykker det.
Har bestyrelsen de rette kompetencer?
Med sig i Coop Danmarks bestyrelse har Bolander medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og andre kompetente bestyrelsesmedlemmer, der har gjort karrierer i erhvervslivet:
*Jørgen Clausen,direktør for Buresø Invest og tidligere direktør i Coop, primært som økonomidirektør.
*Ole Juel Jakobsen, direktør i Kvickly Middelfart.
*Claus Holst-Gydesen, adm.direktør i den tyske, internationalt orienterede industrikoncern Viega GmbH & Co.KG. Tidligere har han ifølge Berlingske været direktør i The Walt Disney Company, Whirlpool og Arla Foods.
*Susanne Mørch Koch, adm. direktør i Danske Spil A/S. Hun har tidligere været direktør for DSB Kommerciel og er oprindeligt management konsulent fra McKinsey & Company. Hendes specialkompetencer er HR og service, og hun har også arbejdet i KPMG og været medlem af direktionen i Arriva Danmark.
I sig selv et stærkt bestyrelsesteam, men spørgsmålet er, om det er de rigtige kompetencer i en forbruger- og digitaldrevet verden, hvor trends, ikke mindst i detailhandlen, kan tage en ny drejning over natten?
En tid, hvor kompetencer i leverandørleddet og andre detailhandelskoncerner måske er afgørende for en af landets absolutte detailsværvægtere.
Detailsværvægtere i Dansk Supermarked
Tillader man sig igen at sammenligne med Dansk Supermarked er det netop de kompetencer, der er til at få øje på ved siden af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:
*Formanden er Nils Smedegaard Andersen, forhenværende topchef i A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg.
*Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen, topchef i Schouw & Co, der er industrikonglomerat med investeringer i en række selskaber.
*Marianne Kirkegaard, senior Vice President i den internattionale bagerikoncern CSM, Holland. Hun har tidligere været i Carlsberg, Coca-Cola og Unilever.
*Bjørn Gulden CEO, PUMA Germany.
*Freddy Sobin, CEO, Consortio Fashion Group, der er stærke på e-handel.
*Thomas Tochtermann, der som konsulent har arbejdet med forbrugervirksomheder i årtier. Han har bl.a. været leder for McKinsey's global Fashion & Luxury Group i mange år.
Vil have råderum og frihed
Lasse Bolander har ved flere lejligheder fremhævet, at det ikke kun handler om at tjene penge i Coop. Det gjorde han senest, da Finans.dk kom igennem til ham med nogle få spørgsmål efter 2016-regnskabets offentliggørelse:
Du har sagt, at overskuddet skal øges for at bevare friheden og sikre råderum til at være offensive. Hvor meget skal I tjene?
"Vores formål er ikke at tjene penge. Vores mål er at have glade medlemmer. Men jeg er helt opmærksom på, at det ikke er bæredygtigt eller langtidsholdbart at tjene så lidt, som vi gjorde i 2016. Derfor går vi ind i en periode, hvor fokus er på at tjene flere penge. Vi er pinligt bevidste om behovet for at tjene penge, for det er fundamentet for at kunne skabe den udvikling, som vores medlemmer ønsker."
Også i marts 2015 spurgte Finans.dk ind til driftsindtjeningen.
Du har tidligere afblæst en ambition om at nå en indtjening på 1 mia. kr. I 2014 blev det samlede driftsresultat på 523 mio. kr., og der er lagt en ny strategi om, at det skal forbedres fremadrettet med yderligere 100 mio. kr. årligt. Strammer du og bestyrelsen nu grebet om ledelsen?
"Vi skal sikre en sund økonomisk bund og udvikling. Ellers har vi ikke råd til vores ambitioner om bl.a. at holde liv i butikkerne på landet. Derfor skal vi tjene flere penge. I 2014 er vi kommet væk fra bunden og begyndt ved at tjene flere penge. I strategiplanen står der, at vi lægger sten for sten oven på med de 100 mio. kr. for at kunne investere i madmanifestet. Det er jo ikke filantropi, men et forsøg på at udvikle det danske dagligvaremarked."
FødevareWatch ville gerne, med respekt for, at der i Bolanders jagt på den gyldne mellemvej er mere mellem himmel og jord end rendyrket kapitalisme, have spurgt ind til netop disse mål og synspunkter. Hvor mange penge skal Coop tjene for, at det er tilfredsstillende og på samme tidspunkt tjener et andet og måske højere formål?
Men det får vi ikke svar på.
Nok blev Lasse Bolander valgt på et budskab om mere synlighed, men Coop-formanden ønsker ikke at træde frem i rampelyset i forbindelse med denne artikel.
Berlingske borede for tre år siden lidt i, hvilke størrelser, det er, som formand Bolander har i hovedet. Det skete i marts 2014 med henvisning til, at Lasse Bolander, da han blev formand for Coop, bad direktionen om at hæve Coops driftsindtjening til en mia. kr. Afsløringen om den målsætning var kommet i avisen i et interview med daværende adm. direktør Jesper Lien i oktober 2012. Bolander ønskede i 2014 ikke bekræfte målsætningen.
Uro i baglandet
Selvsamme Berlingske havde også i en større artikel i oktober 2016 fokus på Coop med overskriften "Uroen ulmer i Brugsen". Her hed det, at lederne i de selvstændige brugsforeninger var "bekymrede":
"Berlingske har talt med en række ledere i brugsforeninger i hele landet, hvor man både føler en meget stor afstand til topledelsen og er urolige for Coops strategi," skrev Berlingske og havde flere navnegivne kilder fra de selvstændige brugser.
Nu vil nogle måske sige, at et par skudsalver fra et par lokale brugs-sheriffer ikke kan ryste, endsige vælte, selveste formanden, sheriffen over dem alle. At han vil sidde sikkert i sadlen.
Det kan der være noget om, men når noget "ulmer", så kan det bryde ud i lys lue.
Magtfuld formand vippet af pinden
Og det var præcist det, der skete, da formanden for Danmarks Uddelerforening, den undertippede Knud Høeberg, i februar 1998 indledte jagten på en modkandidat til den magtfulde formand i FDB gennem 14 år Bjarne Møgelhøj, der bestemt ikke havde planer om at trække sig. Høeberg, der var stærkt utilfreds med indtjeningen gennem flere år, samlede "en kreds af mennesker i brugsforeningsbevægelsen" omkring sig og gik til angreb på de indre linjer og i pressen.
Møgelhøj tabte kampvalget samme år til den tidligere radikale kulturminister, nu afdøde Ebbe Lundgaard.
Og det er netop de selvstændige brugsforeninger, at oprøret skal komme fra.
De er, som det fremgår, selvstændige virksomheder, der er bundet til Coop med en række vidtgående franchiseaftaler, herunder om indkøb, it-systemer og marketing. De mærker således også, når det går den forkerte vej med indtjeningen, som det gjorde i 2016.
Lederne er samlet i Danmarks Uddelerforening, der organiserer de øverst ansvarlige ledere i Kvickly, Superbrugsen og Dagli'- og LokalBrugsen. Foreningen er en del af Danmarks Lederoganisation.
Formanden Henrik Werge, SuperBrugsen i Jelling, ønsker ikke at udtale sig til FødevareWatch, men henviser til direktør Lars Iversen i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening. Iversen sender imidlertid bolden videre til "talsmand" Michael Thygesen, direktør Kvickly Varde. Han har ikke svaret tilbage på flere henvendelser fra FødevareWatch.
:
Lasse Bolander er, hvis han stiller op, på valg til posten som formand i april 2018.
Coops nedtursforklaring bliver afvist fra flere kanter
Coop-veteran skal stå i spidsen for cateringkøb
Coop mister momentum og mere end halverer overskuddet
Relaterede artikler
Coops nedtursforklaring bliver afvist fra flere kanter
For abonnenter
Coop-veteran skal stå i spidsen for cateringkøb
For abonnenter
