Discountkæde satser på GMO-fri mælk til danskerne

Aldi i Danmark har siden marts solgt GMO-fri mælk, og det har fået efterspørgslen til at stige.

Den tyske discountkæde har siden starten af marts solgt mælk, hvor der ikke har været fodret med genmodificeret foder i produktionen.

Det gør kæden for at ramme den mere bæredygtighedsbevidste forbruger.

"Blandt andet fordi der er stigende efterspørgsel, er den GMO-fri mælkeproduktion øget kraftigt, og det gør, at vi kan ændre til mælk fra køer, som har fået GMO-fri foder uden, at kunderne bliver ramt på pengepungen," siger vicedirekør i Aldi, Thomas Bang, i en pressemeddelelse.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Ifølge kæden er efterspørgslen kun steget siden lanceringen.

"Vi mærker en stigende bevidsthed fra vores kunder om, hvad der er i de produkter, som de spiser og drikker. Derfor er vi overbeviste om, at det er rigtigt at ændre sortimentet, så mælk i Aldi altid er fra køer, der har fået GMO-fri foder," siger han videre.

Det er planen, at Aldi fremover også skal kunne tilbyde GMO-frit kød.

Verdens største supermarkedskæde går i priskrig mod Aldi

Lidl satser stort i USA

Tysk topchef forlader Aldi Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også