Avis: Rema sender leverandører på porten - i Norge

Leverandørerne står for skud, når de norske Rema 1000-ejere skal forsøge at genetablere væksten i det norske detailmarked. Blandt andet stryger flere chipsprodukter fra Kims ud, skriver norsk avis.

Ejerne af Rema 1000-koncernen Reitan har svært ved at holde vækstmomentum i Norge, og derfor har Rema-chef Ole Robert Reitan planer om at gennemføre en større oprydning blandt leverandørerne.

Det skriver DN.no.

Ifølge hjemmesiden står blandt andet chips fra Kims, som ejes af den norske Orkla-koncern, for skud, og i fremtiden vil det ikke længere at finde flere varianter af Kims-chips i norske Rema-butikker.

Men også mange andre leverandører kan imødese en meddelelse om, at de enten er blevet fundet for lette, eller at de kan se frem til mere arbejde, når Ole Robert Reitan forventes at præsentere de store forandringer for Rema-købmændene i Norge d. 4. januar.

Tidligere på året sagde Remas indkøbs- og kategoridirektør Lars Kristian Lindberg til DN.no, at Rema 1000 skal være tydeligere omkring, hvem man arbejder sammen med, og at det også bliver synligt ude i de norske butikker. Siden har der været forhandlinger med leverandørerne og i et skrevet svar til avisen, skrev direktøren fredag:

"Vi er tilfredse med efterårets forhandlinger. Vi har gjort gode fremskridt på vores rejse, hvor vi vil forbedre vores indkøbsbetingelser, og kunden kan stadig finde de laveste priser hos os. Vores kunder vil opleve forskellige forandringer hele året og primært få nye og spændende produkter, der kun kan købes i Rema 1000."

Orkla har afstået fra at kommentere på sagen. FødevareWatch er i kontakt med Rema 1000 i Danmark for at høre, om man kan forestille sig, at strategien med få større leverandører også vil kunne ses implementeret i de danske Rema-butikker.

FødevareWatch har været i kontakt med Kims Danmark, og her lyder meldingen, at Kims-chips i Norge ikke bliver produceret og solgt ud af Søndersø. I stedet produceres de norske Kims-produkter i Norge.

Kims forgylder sin ejer efter sprødt regnskab

Orkla har skrabet en smule mere sammen på top og bund i Danmark

Kims kæmper for at holde fast i eget mærke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også