Digital masterplan skal puste nyt liv i Coop

Dagligvarekoncernen Coop præsenterer et opgraderet medlemsprogram, der skal bygge bro til koncernens bank og stække konkurrenterne.
Foto: Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
AF RITZAU

Coop lancerer en ny etape i den andelsejede dagligvarekæmpes strategi for fremtiden, skriver Finans.

Et digitalt medlemskort, der skal forsøge at få de tidligere udskældte satsninger på netbank og landsdækkende onlinebutik til at hænge sammen.

Målet er at kapre flere og mere loyale kunder i dysten på et stort set stagnerende dansk marked for dagligvarer.

"Vi kombinerer alle elementer i en digital masterplan, så også værdien ved egen bank kommer tydeligt frem," siger koncernchef Peter Høgsted, Coop, til Finans.

Han peger på, at medlemskortet bl.a. skal give forbrugere en kassekredit uden rentebetaling til madkøb hos Coop. Peter Høgsted siger:

"Vi ved fra forbrugsmønstrene, at en del danskere har svært ved at købe det samme sidst på måneden, som når lønnen lige er gået ind. Derfor er ambitionen eksempelvis at udvide vores medlemsprogram med en såkaldt madkredit, så forbrugerne kan få en rente- og afdragsfri kredit til betaling af indkøb her."

Coops ambition er at knytte forbrugerne og dermed medlemmerne endnu tættere til koncernen – samt øge salget. Antallet af medlemmer – og dermed ejere af andelskoncernen - skal vokse fra nu 1,6 mio. til 2 mio.

Hos Coops største konkurrent, Dansk Supermarked, er holdningen til medlemsprogrammer en helt anden.

"Der er allerede i Danmark en overflod af loyalitetsprogrammer. Flere og flere af dem går fra plastik til mobil. Fælles for dem er en umanerligt lille besparelse, som ikke har nogen betydning i husholdningsøkonomien, og som ikke nødvendigvis skaber værdi for forbrugerne," mener kommunikationsdirektør Mads Hvidtved Grand, Dansk Supermarked Group, til Finans.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Finans)

7 skarpe til Coop-direktør efter stor rokade

Hvor lander Høgsteds Coop?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også