Rema 1000 DNA-sprayer røvere i samtlige butikker

Også Dansk Supermarked installerer den nye form for tyverisikring i en række af deres butikker.
AF DR SYD

Når butikker skal sikre sig mod røveri, så er det nyeste våben en usynlig DNA-spray, som kan spores i måneder efter forbrydelsen.

Sprayen mærker røverne på tøj og krop og lyser op under uv-lys.

Både Rema 1000 og Dansk Supermarked har haft så gode erfaringer med den form for tyverisikring, at virksomhederne nu har valgt at rulle det ud til en lang række butikker.

Det skriver DR Syd.

Rema 1000 installerer DNA-sprayen i alle kædens 276 butikker, mens Dansk Supermarked installerer den nye form for tyverisikring i 50 Netto-forretninger.

Det skal skabe tryghed for kunder og medarbejdere, fortæller sikkerhedschef i Rema 1000 Peter Bruun.

"Vi har testet den her løsning i et års tid, hvor vi ikke har haft nogle røverier. Derfor har vi vurderet, at det skal rulles ud til alle vores butikker," siger han til DR Syd.

Rema 1000 har testet DNA-sprayen i 10 butikker, mens systemet har været installeret i ni udsatte Netto-forretninger.

Christian Østergaard, der er leder af den kriminalpræventive afdeling hos Syd og Sønderjyllands Politi, er positiv over for butikkernes brug af sprayen.

"Vi er glade for alle initiativer, der gør det mere bøvlet at være røver. Brugen af DNA-spray har haft rigtig gode effekter indtil nu," siger han til DR Syd.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR SYD)

Aldi-chef: Jeg ved ikke, hvornår vi får plus

Butikker har penge med hjemmefra til discountkrig

Fokus på mindre madspild udløser innovationspris

Rema 1000 voksede med 1 mia - endnu flere butikker er på vej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter