Lidl afviser spekulationer om årsag til direktør-fyring

Den tyske detailkæde vil ikke forklare, hvorfor man onsdag valgte at fyre sin danske topchef Finn Tang. De afviser dog, at det kan have rod i den tidligere direktørs åbenhed.
Finn Tang blev onsdag fyret i Lidl. Hvorfor den forhenværende direktør er blevet afskibet vides endnu ikke. | Foto: Niels Hougaard
Finn Tang blev onsdag fyret i Lidl. Hvorfor den forhenværende direktør er blevet afskibet vides endnu ikke. | Foto: Niels Hougaard

På bagkant af Lidls afskedigelse af den danske topchef Finn Tang spekulerede flere medier i, at årsagen til fyringen kunne være at finde i den nu tidligere direktørs åbenhed om økonomiske nøgletal på et pressemøde, som blev afholdt, da Lidl for en uge siden åbnede butik nummer 100 i Danmark.

De spekulationer ønsker Lidl dog at mane til jorden, skriver Berlingske Business.

Avisen har talt med Rikke Brandes, detailkædens danske kommunikationschef, der fastslår, at rygterne ikke har hold i virkeligheden.

"Jeg vil godt mane rygterne til jorden. Finn Tangs afskedigelse skyldes ikke, at han har talt over sig, og vores nye adm. direktør kommer til at fortsætte i samme spor med hensyn til åbenhed og transperans, " siger Rikke Brandes til Berlingske Business.

Hun vil ikke svare på avisens spørgsmål om, hvordan det være, at Finn Tang er blevet fyret blot to uger efter, at han på et pressemøde fortalte om den tyske detailkædes storstilede vækstplaner. Hun fastholder i stedet, at afskedigelsen bygger på en gensidig aftale.

Den udmelding kommer til at stå lidt i modsætning til Finn Tangs egen udtalelse, da han tidligere onsdag blev spurgt, om han var overrasket over drejningen:

"Ja, det er man vel altid, men som sagt kan jeg ikke komme ind på de nærmere omstændigheder ifølge aftalen med Lidl," sagde Finn Tang til FødevareWatch.

Lidls nye direktør, Dirk Fust, der kommer fra en stilling som salgsdirektør i Tyskland, hvor Lidl har mere end 3.000 butikker, tiltræder sin stilling 2. maj.

Lidl Danmark erstatter dansk topchef med en tysker

Finn Tang færdig i Lidl

Lidl Danmarks overskud nærmer sig 100 mio

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter