Britiske supermarkeder anklaget for at vildlede om "friskbagt" brød

Kampagnegruppen Real Bread Campaign anklager supermarkederne Tesco, Lidl, Sainsbury’s og Co-op for deres markedsføring af bagerprodukter, som de mener er vildledende. 
Fire britiske supermarkeder kritiseres for at vildlede forbrugeren i deres bageriafdeling. | Foto: Lasse Kofod
Fire britiske supermarkeder kritiseres for at vildlede forbrugeren i deres bageriafdeling. | Foto: Lasse Kofod

Nu sås der tvivl om vildende påstande og brud på regler for forbrugerbeskyttelse i britiske supermarkeders bageriafdelinger. 

Det er kampagnegruppen Real Bread Campaign, som har indsendt en klage over handelsstandarderne til Oxfordshire County Councils om, hvordan fire store britiske supermarkeder Sainsbury’s, Tesco, Lidl og Co-op markedsfører deres bageriprodukter. Det skriver det britiske medie The Guardian

Sainsbury’s bagerafdeling kalder sine bagerprodukter for ”frisklavet hver dag” og ”friskbagt brød”. Supermarkedskæden er gået fra at bage sit brød fra bunden til at bage sit brød andre steder end i supermarkedet i en ny ”bake-off-model”, hvilket kampagnegruppen kritiserer, fordi at ”påstandene i stigende grad ikke er repræsentative for virksomhedens bagerier i butikkerne generelt”.

Lignende klager har kampagnegruppen indsendt om Tesco, Lidl og Co-op, hvor gruppen blandt andet anklager Tesco for vildledende påstande, herunder at sige ”bagt med ekspertise i butikken siden 1968” og ”bager frisk fra vores ovne hver dag” på emballage, butiksudstillinger og online. 

Men ifølge kampagnegruppen bruger Tesco sådan markedsføring i butikker, hvor der ikke er friskbagt brød fra bunden i butikken, hvor der ikke kræves bageekspertise, og i butikker, der ikke eksisterede siden 1968. 

”I nogle butikker, hvor vi ikke har plads til at bage alt fra bunden, arbejder vi tæt sammen med vores bagerileverandører, som tilbereder dejen til os, som uddannede kolleger bager hver dag i butikken. Skiltningen, vi bruger i hver enkelt butik, afspejler de forskellige måder, vi tilbereder brød på, og vores tilgang er aftalt med vores primære handelsstandarder,” forklarer en talsmand fra Tesco til The Guardian. 

Reglerne er til for at beskytte forbrugerne mod forkerte beskrevne eller præsenterede fødevarer, skriver det britiske medie. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter