Føtex-chef rykker til Bilka og udløser større rokade internt

Salling Group omrokerer blandt varehuscheferne i Føtex, hvor fem jyske forretninger får ny profil i spidsen. 
Fem Føtex-varehuse får nye chefer efter intern rokade. | Foto: PR/Føtex
Fem Føtex-varehuse får nye chefer efter intern rokade. | Foto: PR/Føtex

Udnævnelsen af Henrik Vilebæk Jensen som ny varehuschef for Bilka i Esbjerg udløser en større intern rokade blandt varehuscheferne i Føtex.

Det oplyser Saling Group, der bl.a. står bag Blika, Føtex og Netto.

Henrik Vilebæk Jensens stilling som varehuschef i Horsens bliver overtaget af Charles Zacho, der kommer fra stillingen som varehuschef i Skejby ved Aarhus. Han tiltræder stillingen 1. marts.

Skiftet efterlader en tom stol i Føtex i Skejby, som 1. marts overtages af Kim Jensen, der i dag er varehuschef i Føtex i Vejle i Nørregade.

Hans afløser er fundet i Sønderborg, hvor varehuschef i Føtex Allan Riis, 11. marts ruller til stillingen som Føtex-chef i Vejle.

I Sønderborg tager Thomas Aagaard i stedet over som varehuschef. Han kommer fra stillingen som varehuschef i Føtex i Kolding City og tiltræder ligeledes 11. marts.

Ny varehuschef for Føtex i Kolding City bliver Rasmus Bramslund, der kommer fra en stilling som sektionschef i nonfood i Bilka i Vejle og altså nu skal prøve kræfter med rollen som varehuschef. 

Giver udvikling

Det er langt fra første gang, at Føtex gennemfører en rokade blandt varehuscheferne internt. I september 2023 blev der rykket rundt på Sjælland, hvor ni varehuschefer i kæden skiftede butik. 

I den forbindelse sagde salgsdirektør i Føtex, Tore Nederland, at det bl.a. sker for at udvikle de interne kræfter.

”Vi skal altid sikre, at vi har de rette kompetencer i alle vores varehuse, så vi kan tilbyde kunderne den bedst mulige indkøbsoplevelse. Desuden giver det mange kollegaer muligheden for at komme til et nyt og større varehus, som endnu engang vidner om, at der i Salling Group altid er rigtig gode muligheder for at udvikle sig og gøre karriere,” sagde Tore Nederland.

Føtex-kæden fik sidste år ny kædechef, da Anja Madsen, der havde været øverste chef i Føtex siden efteråret 2020, blev skiftet ud til fordel for Morten Møberg Nielsen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også