Too Good To Go's nye forretningsben skal styrke indtjeningen

Underskud i madspildsselskabet skal vendes til overskud blandt via et nyt forretningsben, hvor selskabet vil hjælpe supermarkeder med at identificere og sælge varer tæt på udløbsdato via data og Ai. 
Mette Lykke Ravn, adm. direktør i madspildsappen Too Good To Go. | Foto: Pr/les Kaner
Mette Lykke Ravn, adm. direktør i madspildsappen Too Good To Go. | Foto: Pr/les Kaner

På fem år er Too Good To Go vokset markant på omsætningen, der ramte næsten en halv mia. kr. i 2022 og mere end 766 mio. kr. i holdingselskabet. Imens er indtjeningen ikke kommet med, og sammenlagt har selskabet tabt næsten 900 mio. kr. på fem år.

Nu fortæller adm. direktør Mette Lykke til Børsen, at selskabet lancerer nyt forretningsben, der via data fra supermarkeder - som allerede er samarbejdspartnere - kunstig intelligens, vil identificere varer tæt på udløbsdatoen og hjælpe med at prissætte dem og få dem solgt.

“Vi har endnu ikke konkrete tal for, hvor meget vi kan reducere supermarkeders madspild med løsningen – eller hvor meget det kan øge deres og vores egen omsætning. Vi forventer dog, at det er en døråbner til større kæder, vi ikke arbejder med i dag,” siger Mette Lykke.

Tilbage i juni 2023 søsatte selskabet også nyt forretningsben.

Her gik Too Good To Go i gang med at sælge overskudsmaden direkte fra producenterne også.

Too Good To Go har søsat nyt forretningsben - vækst over indtjening er stadig formålet

Siden er der rykket rundt på ledelsen i selskabet, da landedirektør Heidi Boye i første del af januar 2024 meddelte, at hun stopper i selskabet. Hvem den nye landechef bliver, vides ikke.

Heidi Boye vil dog arbejde videre med enten madspild eller andre bæredygtige dagsordener indenfor fødevarebranchen, fortalte hun sidste uge i et interview med FødevareWatch.

Madspildsprofil: Branchen skal turde bruge sin indflydelse over forbrugeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter