Dagligvarekoncern i sparerunde - fyrer 100 og lukker lager

Det handler om at optimere værdikæden, fortæller adm. direktør for Dagrofa Logistik til Børsen. Topchef kalder lukning for ”rettidig omhu.” 
Dagrofa meddeler ikke, hvad man med sparerøvelsen sparer. | Foto: Pr / Dagrofa
Dagrofa meddeler ikke, hvad man med sparerøvelsen sparer. | Foto: Pr / Dagrofa

Dagrofa lukker som led i en sparerunde sit logistiklager i Herning og fyrer samtidig 100 ansatte. 

Ifølge Børsen vil dagligvarekæden, der rummer kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, fremover levere varer til detailkunder fra sine lagre i henholdsvis Ringsted og Vejle, mens foodservicekunderne vil få leveret varer fra Ishøj og Middelfart. 

”Vi skal være konkurrencedygtige og hele tiden optimere vores værdikæde. Det er barsk for vores medarbejdere i Herning, men ved at samle tingene kan vi bedre udnytte vores ressourcer og skabe besparelser. I en branche med lave marginer er du nødt til at se muligheder for optimering. Derfor er det nødvendigt og rettidig omhu, så vi også i fremtiden er en konkurrencedygtig spiller,” siger Dan Kolding, adm. direktør for Dagrofa Logistik, til Børsen. 

Direktøren sætter ikke et tal på, hvor meget Dagrofa sparer ved lagerlukningen, men fortæller til gengæld, at man forventer at ansætte mellem 60-65 medarbejdere i Ringsted.

Rettidig omhu

Også koncerndirektør Tomas Pietrangeli kommenterer i et opslag på LinkedIn lagerlukningen. 

”Det er med tungt hjerte, vi skal sige farvel til omkring 100 dygtige medarbejdere i Herning, som vi vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe bedst muligt videre. Der er dog ingen tvivl om, at vi med dette initiativ øger konkurrencekraften for Dagrofa og vores kunder og købmænd,” skriver topchefen, der fortsætter:

”Vi har styrket Dagrofas resultatskabelse hen over de seneste fire år, og et vigtigt element i vores Fremgang Sammen-strategi handler om kontinuerligt at forenkle vores værdikæde og øge vores effektivitet. Derfor mener vi også, at det er rettidig omhu proaktivt at forbedre vores omkostningsstruktur. Vi øger investeringerne i vores Ringsted-terminal og vil stå stærkere rustet til fremtiden.”

Dagrofa er ikke ene dagligvarekoncern om at have gennemført sparerunder. 

Coop gennemfører fyringsrunde på hovedkontoret

I Coop har man ad flere omgange omorganiseret og nedlagt stillinger - blandt andet med ”Fremtidens Coop”-strategien, der har betydet nedlæggelsen af flere hundrede stillinger.

Samme gælder i Salling Group, hvor man tilbage i januar med farvellet til Føtex Hjemmelevering nedlagde 500 stillinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter