Systembolagets priser stiger mindre end forventet

Prisstigningerne i september kommer til at være på et niveau langt under de gennemsnitlige prisstigninger på 3 pct. i marts.
Systembolaget er stedet, hvor svenskere kan købe alkohol. | Foto: Søren Schnoor
Systembolaget er stedet, hvor svenskere kan købe alkohol. | Foto: Søren Schnoor

Når den statsejede svenske butikskæde Systembolaget, der har monopol på detailsalg af spiritus, vin, øl og andre alkoholiske drikke på over 3,5 pct. alkohol, fra 1. september hæver priserne, bliver det en mindre prisstigning end forventet, skriver norske E24.

Priserne på vin stiger med 1,5 pct., spiritus stiger med 1,2 pct., cider med 0,8 pct. og øl med 0,4 pct., meddeler Systembolaget ifølge mediet.

Sortimentsansvarlig Ulf Sjödin siger, at prisstigningerne fra leverandørerne er lavere, end han på forhånd havde forventet, og at det er udslagsgivende.

”Visse varer stiger mere i pris, mens prisen på visse varer falder,” siger han.

Systembolaget giver sine leverandører mulighed for at justere produktpriserne til det almindelige faste sortiment to gange om året; i marts og i september. Til sammenligning med denne gang steg priserne i gennemsnit med 3 pct. i marts.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter