Skal årskontrakterne mellem føde- og drikkevareproducenter og detailkæderne forblive, som de er i dag, eller har de seneste år udstillet et behov for et opgør med de ofte meget nagelfaste kontrakter, der gør det svært at justere i tilfælde af voldsomme markeds- og prisudsving?

De spørgsmål er der formentlig mange, der i branchen har stillet sig selv i løbet af de seneste år, hvor først coronapandemien og senere krig og inflation sendte chokbølger gennem værdikæderne.

Spørger man de danske erhvervs- og brancheorganisationer er der enighed om behovet for mere fleksibilitet. 

”Den historisk lange tradition for årsforhandlinger mellem fødevareproducenter og dagligvarehandlen er blevet udfordret af meget store forandringer i omverdenen, der har gjort det uhensigtsmæssigt for alle parter at fastholde den tradition,” lyder det eksempelvis fra Leif Nielsen, adm. direktør i DI Fødevarer under Dansk Industri.

Flere aktører har i løbet af i særdeleshed det seneste år givet udtryk for et ønske op et opgør med den måde, der er blevet forhandlet kontrakter og lavet aftaler på - ikke kun i detail og blandt producenter, men også i de øvrige dele af fødevarebranchen. 

Meyers-direktør ser fordele i langsigtede kontrakter

Eksempelvis lød det for nyligt fra Jesper Wacherhausen, adm. direktør i Meyers, at: 

”Vi drømmer om, at markedet vil bevæge sig mod lange partnerskaber, som kan vare ti år. Hvor man forpligter sig lidt mere til hinanden.” 

For andre har der omvendt været et ønske om kortere, mere fleksible kontrakter efter nogle år, hvor de lange årskontrakter - grundet store omkostningsstigninger - har kostet virksomhederne på bundlinjen.

Behov for fintuning

I brancheorganisationen Mærkevareleverandørerne, der repræsenterer en række store føde- og drikkevareleverandører, ønsker man ikke at kloge sig på, om kontrakterne skal være korte eller lange. Som organisationens adm. direktør Niels Jensen siger: 

”Det er vigtigt, at kontrakterne har den længde, de skal have, for at det er klart og tydeligt, hvad man har aftalt. Men det er også vigtigt at have for øje, at der er stor forskel på kontrakterne. Derfor har jeg heller ikke lyst til at problematisere noget, der er så differentieret.”

Brancheforening: Årskontrakter bør genforhandles

Det betyder imidlertid ikke, at man i Mærkevareleverandørerne ikke ser behovet for en fintuning af kontrakterne, siger Niels Jensen:

”Der skal være indbygget en større agilitet i kontrakterne – noget, der ikke nødvendigvis har noget med længderne på dem at gøre. Kontraktlængden skal bare være lang nok til at sikre, at der er klarhed.”

Dermed lægger Mærkevareleverandørerne sig op ad den melding, som en række detailkendere over for FødevareWatch er kommet med, nemlig at der i årskontrakterne bør indarbejdes en større fleksibilitet, end der eksisterer i dag.

Detailkendere efterlyser ny model for kontraktforhandling

Kan være både lange og korte

Ifølge Niels Jensen skal fleksibiliteten dog ikke indarbejdes i en form for fast ramme for kontraktarbejdet, men i stedet afhænge af den enkelte producent. 

”Det afhænger af individuelle forhold, så det skal være individuelt. Det kunne eksempelvis være i form af, at man i kontrakterne indbygger nogle mekanismer, der gør, at man hele tiden kan tilpasse sig det,” siger han og fortsætter: 

”Det værste er jo, hvis der bliver tvivl og spørgsmål om, hvad man egentlig har aftalt. Derfor skal kontrakter, kommercielle aftaler have den længde og detaljegrad, der er nødvendig.”

Så kontrakterne kan i princippet både være længere og kortere?

”Ja, absolut.”

Spørger man Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri, er betingelserne for lange kontrakter i dag svære, fordi en omskiftelig verden gør, at langvarige kontrakter sjældent vil afspejle den aktuelle virkelighed. 

Ifølge ham er det noget, der har konsekvenser for producenter og detailhandel, men i særdeleshed også forbrugerne:

”Udover at der bliver uhensigtmæssigt store risici for producenter og detailhandel, rammer det også forbrugerne. Forbrugerne bliver forvirrede og har meget svært ved at gennemskue de mange historier i pressen om fødevarepriserne,” siger Leif Nielsen. 

Lange kontrakter fordrer reguleringsmekanismer

Med det henviser Leif Nielsen til det spørgsmål, som mange måske har stillet sig selv i løbet af de seneste måneder: Hvis priserne på råvarebørserne er på vej ned, hvorfor falder priserne så ikke ude i supermarkederne? 

Her er behovet for mere klar kommunikation tydelig for Leif Nielsen: 

”Vi skylder forbrugerne en mere klar kommunikation, når markedet er ustabilt. Hvis der skal være lange kontrakter, så fordrer det, at de er balancerede og indeholder eksempelvis prisreguleringsmekanismer, der kan tage højde for markante prisstigninger,” siger branchedirektøren, der forudser en ny virkelighed med langt mere volatilitet i mange år frem.

”Det vil af mange grunde være hensigtsmæssig, at den virkelighed afspejler sig i handelsaftalerne. Vi skal have en modernisering af samhandelsmodellen. Det er der rigtig god mulighed for, da der er kontraktfrihed herhjemme, så man er ikke bundet af at forhandle én gang om året. Fødevaremarkedet er i forvejen underlagt fuld konkurrence, så det bør være i alles interesse med transparente handelsvilkår,” siger branchedirektøren. 

FødevareWatch ville gerne have spurgt ind til Dansk Erhvervs holdning til kontraktforhandlingerne. Erhvervsorganisationen har dog ikke ønsket at stille op til interview med begrundelsen, at det er et ”anliggende mellem de involverede parter, som vi ikke er en del af.”

Markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, udtalte dog i forbindelse med Dagrofas beslutning om at droppe årskontrakterne til fordel for kortere kontrakter, at ”det lød som et godt initiativ, hvis nogen prøver at introducere nogle nye forhandlingsmetoder i et stærkt konkurrencepræget marked.”

”Vi er afventende og ser, hvad det kan, men det er i vores øjne glimrende, at nogen prøver nye metoder af. Om det kommer til at kunne mærkes i hele værdikæden, det må vi se, men det er fint, at nogen prøver at gøre noget,” fortsatte hun.