Britisk dagligvarekæde afviser at spekulere i prisstigninger

Britiske Sainsbury’s er sammen med resten af dagligvarebranchen blevet kritiseret for at bruge den stigende inflation som undskyldning for at booste indtjeningen. 
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter beskyldninger, om at dagligvarebranchen lukrerer på inflationen ved at kræve for høje priser, går den britiske dagligvarekoncern Sainsbury’s nu i forsvar, skriver BBC.

”Vi endte med et mindre overskud year on year, og det skyldes, at vi har truffet nogle bevidste beslutninger om at holde vores priser så lave som muligt,” siger adm. direktør Simon Roberts til mediet.

I det seneste regnskabsår, der løb indtil marts 2023, faldt Sainsbury’s overskud før skat fra 854 mio. pund til 327 mio. pund. 

Samlet set er de britiske priser på fødevarer fra marts 2022 til marts 2023 steget med næsten 20 pct.

Det faktum fik for nyligt den britiske konkurrencevagthund, Competition and Markets Authority, til at melde om, at de optrapper tilsynet med fødevarepriserne.

Konkurrencevagthunden har dog ikke set bekymrende tegn i de foreløbige undersøgelser, skrev Reuters tidligere i maj.

”Set i lyset af de vedvarende bekymringer om høje priser, meddeler vi nu, at vi intensiverer vores arbejde i dagligvaresektoren for at få blik for, om der konkurrencemæssigt er noget, der bidrager til forbrugerpriser, der er højere, end de bør være på et velfungerende marked,” lød det ifølge nyhedsbureauet fra vagthunden.

I april blev den britiske inflation opgjort til 8,7 procent på årsbasis. Det er første gang i år, at den bevæger sig under 10 pct.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter